Sygeplejerske til patientrettet forebyggelse

deltid
Sygeplejerske til patientrettet forebyggelse
  • www.aalborg.dk
  • Teglgårds Plads 1, niv 9, 9000 Aalborg

Sygeplejerske søges til Aalborg Sundhedscenter

Giver det dig energi at arbejde tværfagligt og teambaseret med fokus på at styrke borgeres mestringskompetencer i et hverdagsliv med kronisk sygdom - så skriv og send en ansøgning til os. 

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling 30 timer pr uge med start 1. marts

Om stillingen: 

Du skal sammen med vores tværprofessionelle diabetes-team varetage den patientrettede forebyggelse efter Sundhedslovens §119 for og med borgere, der har Type 2-diabetes.

Teamet består, udover dig, af en sygeplejerske, tre fysioterapeuter og en klinisk diætist, der arbejder sammen om at skabe meningsfulde forløb for den enkelte borger, så borger støttes i at tilegne sig nye mestringskompetencer til at håndtere sin kroniske sygdom og sit hverdagsliv.

Du skal desuden indgå i vores team, der afvikler afklarende samtaler, som er første kontakt med Sundhedscenteret, hvor samarbejdet med borger om et målrettet forløb begynder. Forløb, der besluttes ud fra den enkeltes sundhedskompetencer og motivation. 

Vi tilbyder både forløb på hold samt individuelt, hvor din primære borgernære opgave bliver vejledning og undervisning.

Om Aalborg Sundhedscenter:

Aalborg Sundhedscenter tilbyder patientrettet forebyggelse for borgere med lunge- og hjertesygdomme, Type 2-diabetes og kræft. 

Vi har til huse i Nordkraft, Teglgaards Plads 1, og udbyder via vores Mobile Rehabiliteringsteam desuden forløb i oplandsbyerne i Aalborg Kommune. 

Aalborg Sundhedscenters ambition er at være national anerkendt som en udviklingsorienteret, dynamisk og tilgængelig arbejdsplads. Forskningsevidens og udvikling er en naturlig del af vores hverdag og skal bidrage til, at vi sikrer en høj faglighed i vores indsatser. Evidens og resultater af udviklingsarbejde implementeres ud i yderste led, og vi måler kontinuerligt på indsatsernes betydning og resultater for borgerne.

Aktuelt har vi fokus på implementering af differentierede forløb med kvalitetstandarderne som fundament, samt med integration af digitale ydelser – bl.a. Det Digitale Sundhedscenter og videoløsninger til samtaler og undervisning.  Vores Faglig Udviklingsansvarlige og Cura-Koordinator er tovholder på disse implementeringsprocesser.

Vi har et tæt samarbejde med kommunens øvrige sundhedstilbud, og bestræber os på at skabe et godt flow i borgers forløb ved behov for flere indsatser.

Vi arbejder tæt sammen med øvrige kommunale og private aktører ift. at afdække muligheder sammen med borger for varige fællesskaber og motion efter endt forløb i Sundhedscenteret.

Sundhedscenteret er organiseret under forvaltningen Klima, Kultur og Sundhed.

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har erfaring med at arbejde med borgere, der har Type iabetes
  • Gerne har erfaring fra kommunale forebyggelsestilbud
  • Evner at samarbejde med borger om dennes behov for mestringskompetencer
  • Engageres af at yde en tværprofessionel og teambaseret indsats 
  • Har undervisningserfaring
  • Har digitale kompetencer og kan deltage i implementeringen af den digitale dagsorden i Aalborg Sundhedscenter
  • Kan bidrage til trivsel på arbejdspladsen

Vi tilbyder dig også:

  • 25 engagerede og fagligt dygtige kolleger, som dagligt er med til at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Et selvtilrettelæggende arbejdsliv, hvor du selv styrer din kalender i et nært samarbejde med teamet og med mulighed for hjemmearbejde
  • Storrumskontor med god mulighed for faglig sparring
  • Sjove fester, hyggelige kaffepauser, morgenbrød hver onsdag og fjordudsigt

Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Ansøgningsfrist 22. januar kl. 8.00

Samtaler forventes afholdt 27. januar

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt meget gerne leder af Aalborg Sundhedscenter, Eva Schrøder, tlf 2520 0970


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Log ind