Sygeplejerske til funktionen som klinisk vejleder for sygeplejestuderende på Fælles Akut Modtagelsen, SHS Aabenraa.

fuldtid
Sygeplejerske til funktionen som klinisk vejleder for sygeplejestuderende på Fælles Akut Modtagelsen, SHS Aabenraa.
  • Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark
  • Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Brænder du for vejlederopgaven og ønsker du samtidig at arbejde med de akutte patientforløb? Så er dit ønskejob her.

Fælles Akut Modtagelse søger en sygeplejerske som klinisk vejleder for de sygeplejestuderende på modul 2, 6 og 7. Vi søger en dygtig og dedikeret sygeplejerske, som vil være vejleder for de uddannelsessøgende i samarbejde med øvrige vejledere og varetage uddannelsesforløbene af sygeplejestuderende.

Du vil blive en del af et godt team, og der vil være god sparring med afdelingens nøglepersoner, øvrige vejledere, samt oversygeplejersken. Vi vægter et højt fagligt uddannelsesniveau med et godt og inspirerende læringsmiljø, der indeholder både individuel vejledning og refleksioner.

Hvad kendetegner Fælles Akut Modtagelsen

Fælles Akut Modtagelsen er indgang for alle akutte patienter på sygehuset. Vi modtager patienter døgnet rundt og sikrer professionel og omsorgsfuld behandling på et høj faglig niveau i alle situationer.

Som sygeplejerske på Fælles Akut Modtagelsen er du en central person i et af afdelingens team. Du vil være ansvarlig for at vurdere og pleje akutte patienter på en professionel og empatisk måde. Der er altid mulighed for faglig sparring med kollegaer og speciallæger, som er tilgængelige døgnet rundt. Der er dagligt ”15 faglige minutter” og tavlemøder, hvor der er fokus på faglige problemstillinger, og hvor dagens udfordringer og opgaver fordeles. Derudover er der undervisning, etisk refleksion og tværfaglig simulationstræning.

På Fælles Akut Modtagelsen er der fokus på sociale relationer og der er ”højt til loftet” med plads til forskelligheder. Det er en meget social afdeling, der sætter pris på kollegialt samvær både på arbejde og i fritiden. Vi har samtidig stor fokus på arbejdsmiljø.

Lederne i FAM har fysiske kontorer placeret i afdelingen, hvilket betyder at der altid er ledelse tilstede og alle ledere tager del i det kliniske arbejde. Dette skaber en følelse af fællesskab præget af en uformel tone mellem ledere og medarbejdere og gør det lettere at bevare overblikket, når nogle dage bliver udfordret af travlhed.

Vi har to vagtplanlæggere der arbejder for at alle medarbejdere oplever at arbejdsliv og privatliv hænger sammen. Vi er fleksible i arbejdstidsplanlægning og forsøger at tage hensyn til specifikke ønsker, eksempelvis faste fridage eller fast rul.

Om afdelingen

Fælles Akut Modtagelsen består af:

  • Vi er 110 plejepersonale der alle arbejder i blandede vagter, oftest 2 vagttyper samt hver 2. eller 3. weekend året rundt. Der er også mulighed for at arbejde 2-2-4 weekend.
  • Fælles visitation for Sygehus Sønderjylland er placeret på FAM og bemandet med erfarne sygeplejersker.
  • FAM modtager visiterede akutte patienter til indlæggelse i op til 48 timer fra følgende specialer; kardiologi, ortopædkirurgi, organkirurgi, neurologi, gynækologi, akutmedicin og medicinske patienter.
  • 1. etage med skadespor, traumemodtagelse, modtagestuer og observationsområde, samt psykiatrisk modtagelse. Lægevagten er også placeret her.
  • 2. etage med 42 enestuer og observationszone med senge-/stolepladser, hvor akutte ambulante patienter modtages.
  • Skadeklinikker i Sønderborg og Tønder, der er bemandede med behandlersygeplejersker.

Vi tilbyder:

  • Funktionstid til at varetage de administrative opgaver i forbindelse med de studerende i klinikken.
  • Indflydelse på din vagtplan, så den er tilpasset din funktion og de opgaver, der er som klinisk vejleder.
  • Indgår i afsnittet vagt- og weekendbemanding
  • Individuel introduktion og oplæring helt afhængig af dine forudsætninger
  • Indflydelse og medansvar for udvikling af et dynamisk og inspirerende lærings og studiemiljø på afdelingen
  • Tæt samarbejde med andre kliniske vejleder og elevvejleder
  • Deltagelse i møder samt relevante kurser og undervisning i relation til sygeplejeuddannelsen
  • Mulighed for videreuddannelse. Der er godkendt en specialuddannelse for akutsygeplejesker, så du på sigt kan blive ” specialsygeplejerske i akut sygepleje”

Dine arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Planlægge, gennemføre og evaluerer vejledningsforløb med sygeplejestuderende relatere til klinikken
  • Inddrage og samarbejde med afdelingens sygeplejersker omkring de studerende i afdelingen
  • Udarbejde fremmødeplaner for studerende
  • Deltage i samtaler med de studerende og løbende evaluere de studerendes forløb på afdelingen
  • Deltage ved refleksionssamtaler
  • Understøtte studerende trivsel og læring

Vi ønsker:

  • At du brænder for uddannelsesområdet og har en pædagogisk tilgang i samarbejdet. Gerne vejlederkursus
  • At du har klinisk erfaring gerne med akutte patientforløb.
  • At du kan inspirere og er en god rollemodel i afdelingen med udgangspunkt i patienter og pårørendes behov.
  • At du trives i en travl hverdag, som ofte er uforudsigelig.
  • At du kan lide at arbejde i skiftende vagter og kan lide at samarbejde på tværs af faggrupper.

Ansættelsesforhold

Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem DSR og Sygehus Sønderjylland. Der er forhandlet løntillæg for gennemført akutuddannelsesforløb.

Stillingen er på 37 timer, der er dog mulighed for at aftale en deltidsansættelse, helt afhængig af hvad du ønsker. Stillingen ønskes besat 1. juli eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2024, og der afholdes samtale i uge 22.

Der indhentes referencer og børneattest inden en evt. ansættelse.

Hør gerne mere om stillingen ved at kontakte oversygeplejerske telefonisk:

Mette Lønborg tlf: 79971152

Der er mulighed for at rekvirere funktionsbeskrivelse og du er velkommen til at besøge afdelingen inden evt. ansøgning.

 

Log ind