En af vores dygtige medarbejdere har valgt at søge arbejde tættere på sin bopæl - derfor har vi nu chancen for at udvide vores sygeplejerskestab, så aftenvagten også har sygeplejedækning.
Asaa Friplejehjem er et lille hjem med 30 lejligheder, en stor gruppe af frivillige, ca. 30 fastansatte og en stab af vores egne afløsere. Vores hjem er baseret på et stærkt værdigrundlag, hvor vi alle har en grundlæggende respekt for vores medmennesker og arbejder ud fra et holistisk menneskesyn. Vi danner rammen for beboernes dagligdag og udgør et fællesskab med nærhed, varme og masser af livsglæde.
Se evt. mere på vores hjemmeside eller på vores facebookside.
Forventninger til dig:
- Du er bevidst om dit faglige kompetenceområde og sætter det i spil i dit arbejde.
- Du indgår i almene og akutte plejeopgaver og er ansvarshavende for at sikre, at Asaa Friplejehjem yder sygepleje og omsorg af høj kvalitet.
- Det er vigtigt for os, at du går op i godt arbejdsmiljø og vil bidrage til at både beboere og kollegaer får en god dag.
Det får du:
- Grundig oplæring og introduktion til huset, inden selvstændigt arbejde forventes.
- Mulighed for at delegere fagligt spændende og udfordrende arbejdsopgaver til dine kollegaer.
- En god og stabil medarbejderstab, der går op i høj faglighed, medmenneskelighed og godt kollegaskab.
- Stor medbestemmelse og frihed under ansvar.
- En nærværende ledelse, der altid står klar til sparring
-Attraktiv sundhedsforsikring.
Stillingen er på 25-30 timer efter aftale, med arbejde hver anden weekend i lige uger. Dine aftenvagter fordeles som udgangspunkt efter 2-2-3-princippet, og hos os har man indflydelse på arbejde og frihed via ønskefunktion.
Opstart 1. februar 2026 eller efter aftale. Løn efter overenskomst mellem KL og DSR.
Der afholdes jobsamtaler den 18. december – send derfor din ansøgning hurtigst muligt til forstander, Marie Nielsen på asaa@diakon.dk .
Ansøgningsfrist på stillingen er fredag den 17. december 2025 kl. 12.
Du er meget velkommen til at ringe på vores hovednummer 98785800, hvis du har uddybende spørgsmål.
Vi ser frem til at høre fra dig 😊