Stock Group A/S består af engagerede og motiverede medarbejdere, der hver dag går på job for at gøre en forskel for hinanden og for vores kunder. Vi er i gang med en spændende ekspansion ind på nye udenlandske markeder, og vi søger nu en dygtig speditør til vores team, der kan være med til at drive denne udvikling fremad.
Du får en central rolle i vores forretning, hvor du vil håndtere import og samarbejde med vores 3PL-partnere i udlandet. Du bør være forberedt på at arbejde i en vækstvirksomhed, hvor der er travlt, og forandringer er en del af hverdagen.
Kunne du tænke dig udfordrende og varierende arbejdsopgaver, og trives du i en virksomhed i forandring og vækst? Så er jobbet lige noget for dig!
Dine primære opgaver
Håndtering af import, særligt ind på vores nye udenlandske markeder
Samarbejde med 3PL-partnere i udlandet
Koordinering og opfølgning på forsendelser
Dokumenthåndtering og toldbehandling
Kommunikation med leverandører og samarbejdspartnere på tværs af landegrænser
Assistere med diverse opgaver inden for spedition og logistik
Vi tilbyder:
Et ungt og dynamisk team, hvor sammenholdet er stort og humøret højt
Gode arbejdsforhold med højt til loftet
Fantastiske kolleger, der sørger for du kommer godt ind i virksomheden
Stor frihed til at sætte dit eget præg på dine arbejdsopgaver
Vi tænker at du:
Er uddannet speditør
Har erfaring med import og internationale forsendelser
Har kendskab til samarbejde med 3PL-partnere
Er struktureret og har en positiv tilgang til dine arbejdsopgaver
Er engageret og fleksibel i forhold til arbejdstider
Er smilende, imødekommende og social
Vil du med på holdet?
Vi ansætter snarest muligt. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende samtaler. Vi ser frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper på kasper@stockgroup.dk
Stock Group A/S
Gammelmarksvej 11, 7100 Vejle