SPPR (Special Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) søger en faglig velfunderet specialpædagogisk konsulent til at varetage opgaver indenfor det specialpædagogisk- psykologiske område.Stillingen er på 37 timer med opstart pr. 1. februar 2025.
PPR/SPPR på skoleområdet i Odense KommunePPR/SPPR på skoleområdet er organiseret i to afdelinger; det almene PPR som understøtter almen, fri-og privatskolerne samt SPPR, som understøtter kommunens specialtilbud og specialskoler. Samlet set består medarbejdergruppen af psykologer, inklusionskonsulenter, logopæd og psykologistuderende, hvoraf 12 psykologer, 1 logopæd og aktuelt den ene psykologistuderende er forankret i SPPR.
Center for Tværfaglig Sundhed og ForebyggelsePPR/SPPR på skoleområdet er en del af Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, som er organiseret i Børn- og Ungeforvaltningen. Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse er en tværfaglig og forebyggende enhed, som dækker både det almene og det specialiserede område. Fælles arbejder vi ind i de vedtagne Børn og Ungepolitikker/strategier, og sammen med Skoleafdelingen arbejder vi med mangfoldige læringsmiljøer og stærke børnefælleskaber for at understøtte børn og unges behov og kompetencer til at kunne indgå i udviklende fællesskaber.
Vi tilbyderSom specialpædagogisk konsulent i SPPR tilbyder vi dig:
- En nyoprettet stilling hvor du kan være med til at forme og sætte dit præg på opgaveløsningen
- En praksisnær kerneopgave med understøttelse og kvalificering af det specialpædagogiske arbejde med læring, trivsel og udvikling
- En systemisk hverdagspraksis fyldt med engagement, nysgerrighed, refleksion og samskabelse
- At være en betydningsfuld part i at styrke udviklingsdagsordenen på det specialpædagogisk-psykologiske område
- At blive en del af et team og kollegagruppe med en mangfoldig videns-, interesse- og erfaringsbredde, som er optaget af at anvende og udvikle kompetencer, læring og viden sammen
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til socialt samvær både om faglige såvel som fællesskabsorienterede dagsordener.
Om dig- Du er uddannet pædagog eller lærer og med en relevant efteruddannelse såsom cand.pæd.psych., pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende - og gerne med erfaring indenfor det specialpædagogiske felt
- Du har lyst til praksisnært at understøtte specialtilbuddene/specialskolernes daglige arbejde med blik for individ, gruppe, kontekst og de fagprofessionelles betingelser for at lykkes
- Du formår at arbejde struktureret og samarbejdende i forskellige fora, organisatoriske niveauer og i tværfaglige sammenhængende indsatser
- Du evner og har prioritet for det tværfaglige og helhedsorienterede samarbejde
- Du betragter fleksibilitet i opgaveløsningen, omstillingsparathed og positivitet som selvfølgelige elementer i en hverdagspraksis
- Du har stærke relationskompetencer og brænder for at være med til at styrke børn og unges deltagelsesmuligheder i skolernes læringsfællesskaber i tæt samarbejde med de voksne omkring
- Du finder det meningsgivende og trives i at bidrage til et kollegialt og fagligt fællesskab
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Leder af SPPR, Nathalie Böttcher på mail
natbo@odense.dk eller sms på mobil 51 27 78 37.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 16. december 2024 og ansættelsessamtaler afholdes den 18. december 2024. Bemærk, at der indkaldes med kort frist til ansættelsessamtaler.