Om jobbet:
Vil du være den voksne, der gør en afgørende forskel for børn med særlige behov?
På Kragelundskolen søger vi en fagligt stærk og relationskompetent pædagog, der brænder for at skabe trygge fællesskaber og udviklende læringsmiljøer for vores specialklasseelever.
Stillingen er på 25/30 timer og med primær tilknytning til vores SFO. Der vil desuden være timer i skolen, så du bliver en vigtig del af den røde tråd i børnenes hverdag.
En hverdag med mening
På Kragelundskolen har vi specialklasser for normaltbegavede elever med blandt andet autisme, ADHD og skolevægringsproblematikker. Vores ambition er at skabe de bedste rammer for, at alle børn oplever trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet.
Som pædagog bliver du en central voksen i børnenes liv. Du skal kunne skabe struktur, overskuelighed og tryghed, men også være den, der ser mulighederne, når noget bliver svært.
I SFO'en arbejder vi målrettet med relationer, fællesskaber og det præstationsfrie rum. Her skal børnene opleve glæden ved at være en del af noget sammen med andre og møde voksne, der er nærværende, tydelige og engagerede.
Din profil:
Vi søger dig, der
Har du lyst til at være med?
Hvis du brænder for at skabe udviklingsmuligheder for børn med særlige behov og ønsker at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, glæder vi os til at høre fra dig.
Læs mere om Kragelundskolen på vores hjemmeside: https://kragelundskolen.aarhus.dk/
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 9. september 2026 kl. 12.00.
Samtaler afholdes: løbende samtaler og ansættelsessamtaler afholdes slutteligt 15. september fra klokken 8.30.
Om os
Kragelundskolen er en velfungerende folkeskole i Højbjerg med ca. 800 elever, 55 lærere og 20 pædagoger. Vi arbejder ud fra et stærkt fælles børnesyn, hvor vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, og at det er de voksnes opgave at skabe de rette betingelser for børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi arbejder med at bevare den professionelle nysgerrighed og at se bag om adfærd.
Vi er optagede af fællesskaber, høj faglighed og modet til hele tiden at udvikle vores praksis.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!