Spændende job som Servicetekniker – Borup

fuldtid
Spændende job som Servicetekniker – Borup
  • Jobagenterne ApS
  • Jernbanegade 23B, 4000 Roskilde

Er du på udkig efter et afvekslende job, hvor ikke to dage er ens, og hvor du indgår i et stærkt team af kompetente teknikere?

For Povl Møllers Maskinfabrik A/S i Borup søger vi en dygtig servicetekniker til reparationer og vedligeholdelse af excenterpressere, kantpressere, hydrauliske pressere og pladesakse.

Du har en baggrund inden for maskinteknik, metal eller elektroteknisk baggrund. Du kan eksempelvis være automatiktekniker (tidligere automatikfagtekniker eller automatikmekaniker), maskinarbejder, værktøjsmager, smed, elektriker (med erfaring fra industri) eller noget tilsvarende.

Derfor er det vigtigt, at du:

  • Kan skille og samle mekaniske dele
  • Har praktisk erfaring med at servicere, fejlsøge og reparere både hydrauliske og pneumatiske systemer
  • Har el-erfaring og kan læse el-diagrammer, fejlsøge og udskifte komponenter i styretavler
  • Kan bygge og udvikle PLC-styringer til presser og andre maskiner
  • Montage af styringer på nye og gamle maskiner
  • Kan foretage sikkerhedseftersyn på excenterpressere, hydrauliske pressere, kantpressere m.fl.
  • Kan skrive rapporter på opgaverne
  • Er bosiddende på Midtsjælland
  • Er venlig og imødekommende
  • Er fleksibel med godt humør og positiv indstilling til at få tingene til at fungere – hvis der er behov for det, tager du nogle ekstra timer for at få kundens maskine op at køre
  • Har kørekort B og gerne truckcertifikat

Et alsidigt job på farten

Selvom en del af din arbejdstid foregår rundt omkring på Sjælland hos både nye og eksisterende kunder, vil der i perioder også være behov for, at du hjælper til på vores fabrik i Borup, hvor du skal være med til at renovere ældre pressere eller samle nye. Arbejdsopgaverne er ca. fordelt 50/50 ude hos kunder og på elværkstedet på fabrikken.

Der kan forekomme rejsedage i ind- og udland i omegnen af 20-30 overnatninger pr. år, hvor opgaverne fortrinsvist er at stille nye maskiner op hos kunderne.

Stillingen har tilhørsforhold på Sjælland, hvorfra du bliver udekørende fra din egen hjemmeadresse. Stillingen er for en kørende tekniker og derfor får du egen servicebil. Derudover bliver du udstyret med en arbejdscomputer, telefon og betalt internetforbindelse på din hjemmeadresse.

Din daglige arbejdstid begynder, når du kører fra indkørslen, til du kommer hjem igen. Stillingen som servicetekniker hos os byder på 38 timer om ugen – til gengæld bliver den ekstra time opsparet til en ekstra uges ferie om året. Således får du seks ugers ferie + fem feriefridage (syv uger i alt).

Vi forventer ikke, at du ved alt fra start og derfor bliver du sidemandsoplært i den første periode af ansættelsen, indtil både du og vi med god ro i maven kan sende dig alene af sted, og starte den selvstændige arbejdsdag, som det er at være servicetekniker hos Povl Møllers Maskinfabrik.

Vi tilbyder

  • Funktionærlignende ansættelse efter industriens overenskomst med gode løn- og arbejdsforhold
  • 7 ugers ferie om året
  • Egen servicebil med tilhørende værktøj og reservedele
  • Arbejdscomputer, telefon og betalt internet på hjemadressen
  • Arbejdstøj og sikkerhedssko
  • Ved rejsedage får du diæter til at dække mad og hotel
  • Dygtige engagerede kollegaer i lignende stillinger på Fyn og i Jylland

Det er Jobagenterne, der varetager rekrutteringsprocessen for Povl Møllers Maskinfabrik.

Hvis du har spørgsmål er du er velkommen til at ringe til Jobagenterne på tlf. 40498046 eller 4049057.

Samtaler holdes løbende – vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind