Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Drømmer du om at blive en del af et køkken, hvor mad lavet fra bunden, stærkt samarbejde og høj faglighed går hånd i hånd? Og kunne du tænke dig at være med helt fra begyndelsen, når vi flytter ind i den helt nye kantine i GF Forsikrings nye domicil med et topmoderne køkken?
Så er du måske vores nye souschef eller kok hos GF Forsikring.
Vær med til at sætte retningen i et helt nyt køkken
Når GF Forsikring flytter ind i deres nye domicil i Odense, flytter vi med og åbner dørene til et topmoderne køkken med helt nye faciliteter og de bedste rammer for godt håndværk. Det giver en sjælden mulighed for at være med helt fra begyndelsen og sætte præg på arbejdsgange, samarbejde og kulturen i et køkken, der starter på en frisk.
Hver dag serverer vi hjemmelavet mad for omkring 350 medarbejdere, som sætter pris på god kvalitet og den personlige relation til køkkenet. Her er tonen uformel, gæsterne møder os med et smil, og vi gør os umage for at skabe en frokostoplevelse, de glæder sig til hver dag.
Du bliver en del af et engageret team på otte kollegaer bestående af køkkenchef, souschef, fire kokke, en mødetjener og en opvasker. Selvom vi hver især har vores egne ansvarsområder, er ingen bange for at give en hånd med, når der er travlt. Vi hjælper hinanden på tværs af køkkenet og møder hinanden med respekt, godt humør og plads til forskelligheder.
En varieret hverdag med ansvar og godt samarbejde
Hos os roterer vi mellem køkkenets forskellige partier, så hverdagen er varieret, og alle udvikler deres faglighed. Samtidig forventer vi, at alle bidrager til fællesskabet – uanset om det gælder madlavning, mødeservering eller de praktiske opgaver.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Stillingen som kok og souschef har mange fælles opgaver i hverdagen. Som souschef bliver du desuden køkkenchefens nærmeste sparringspartner og får en vigtig rolle i den daglige drift. Du er med til at skabe overblik, sikre den gode hverdag i køkkenet og bidrage til, at teamet lykkes sammen.
Hvem er du?
Du brænder for dit håndværk og har lyst til at være en del af et køkken, hvor engagement, arbejdsvilje og samarbejde vægtes højere end mange års erfaring.
Vi forestiller os, at du:
Hvis du søger stillingen som souschef, er det en fordel, at du har erfaring med at tage ansvar i den daglige drift, men det vigtigste er din lyst til at udvikle dig og være en god sparringspartner for køkkenchefen.
Hvad får du hos os?
Hos os får du en sjælden mulighed for at blive en del af et helt nyt køkken, hvor både maden, arbejdsmiljøet og fællesskabet er noget, vi er stolte af. Samtidig får du:
Har vi vækket din appetit?
Vi søger både én souschef og én kok, så husk at oplyse i ansøgningsprocessen, hvilken af stillingerne du søger. Vi glæder os til at høre fra dig.
Send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.
Vi ønsker opstart hurtigst muligt, men venter gerne på de rette.