Souschef / 1. mand / 1. kvinde søges til dynamisk og travl madstation

fuldtid
Souschef / 1. mand / 1. kvinde søges til dynamisk og travl madstation
  • OK Plus Trustrup
  • Århusvej 192, 8570 Trustrup

Tankpasseren i Trustrup har udvidet forretningen (BRIANs BIKS hos Grenaa Strand Camping) og søger derfor en partner, som vil med ud på en spændende rejse...

Tankpasseren er fuldstændig ligeglad med, om vi skal give dig titlen souschef, 1. mand eller 1. dame, så længe du vil med Tankpasseren ud på en rejse, for at gøre OK Plus Trustrup til Djurslands absolut bedste mad- og servicestation og være med til at BRIANs BIKS på Grenaa Strand Camping får en helt suveræn sæson 2024.

Da 35-40% af biksens daglige omsætning er mad, må Tankpasserens kommende ’partner in crime’ gerne have en køkkenfaglig baggrund, så man kan deles om alle opgaverne eller have en uddannelse inden for salg, så du kan styre den travle og dynamiske biks, imens Tankpasseren står foran kogegryderne.

Har du ingen af delene, afhænger partnerskabet af en gensidig god kemi og din vilje til at lære alt fra bunden.

Teamet bag OK Plus Trustrup består i det daglige af 6 ordinært ansatte samt 4 fleksjobbere, så du skal være mangfoldig som person og ikke være bange for at lære nye tricks og at lære fra dig.

Stillingen er enten på deltid eller fuldtid (du bestemmer) og løn er efter kvalifikationer – honoreres OK+. Der kan blive mulighed for bonus, hvis du er den helt rette til jobbet.

Du sikrer, at kunderne modtager en god og personlig service. Du vægter struktur, renlighed og ordentlighed højt, elsker at lave mad og så evner du at påvirke dine omgivelser med begejstring og en positiv attitude.

 

STILLINGENS ANSVARSOMRÅDER OG OPGAVER

  • Kundebetjening på et højt serviceniveau
  • Tilberedning af bakeoff, sandwiches (mange), smørrebrød, pølsegrill samt fastfood
  • Tilberedning og snitning af grøntsager m.v.
  • Oprydning og rengøring

 

PROFIL

  • Besidder erfaring inden for kundebetjening og/eller har flair for det
  • Har erfaring med madlavning og/eller elsker at lave mad - eller har mod på at lære
  • Du er løsnings- og handlingsorienteret i din tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Som person er du udadvendt, serviceorienteret, nysgerrig, fleksibel og positiv, mødestabil og har ordenssans.
  • Du er ærlig, lyttende samt evner og elsker at arbejde struktureret med faste arbejdsprocesser
  • Du er ansvarlig og selvstændig i din adfærd
  • Kan formulere dig på dansk og engelsk i tale. Kan du et 3. sprog er det en fordel 
  • Du har mulighed for både at arbejde fra tidlig morgen, om aftenen samt i weekenderne 

 

OK PLUS TILBYDER

  • En udfordrende og spændende stilling i en udviklende og travl conveniencestore
  • En uformel tone i et effektivt og fokuseret miljø med en ’ja tak – kultur’, hvor god humor og godt humør er noget, vi værdsætter i dagligdagen
  • En spændende stilling med faglige og personlige udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst.

ANSØGNING Har du lyst til at være vores nye kommende souschef, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV inkl. et vellignende billede via mail til brijens@hotmail.com. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgningen.

Vi behandler kun din ansøgning samt modtagelsen af den, såfremt du formår at skrive dig ind i ansøgningen og husker at sende relevante bilag med.

Tiltrædelse hurtigst muligt og efter aftale. Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte forpagter Brian Sørensen på tlf. +45 2077 3300. Tager han ikke lige telefonen, er det måske fordi han mangler dig, og selv har for travlt med at betjene kunder.   

 

Der er som udgangspunkt tale om en tidsbegrænset ansættelse indtil 31.12.24.