Marjatta søger Social- og sundhedsassistent Idunhuset på Vidarslund
Vær’ med fra starten i vores nyopstartede §108 bo-tilbud
Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og har du måske ovenikøbet kendskab til Steiner pædagogik, samt et hjerte der banker varmt for mennesker med udviklingshæmning? Så er det måske lige dig vi søger, som kollega på Vidarslund.
Idunhuset er et nyetableret §108- botilbud, som over den kommende periode gradvist vil modtage op til 10 beboere med udviklingshæmning og individuelle støttebehov.
Du vil som SOSU-assistent få en central rolle i den sundhedsfaglige koordinering omkring beboerne. Du vil i samarbejde med afdelingsleder, sundhedsfaglige kollegaer samt Marjattas sygeplejerske sørge for og sikre, at det sundhedsfagligt arbejde bliver fulgt ordentligt til dørs.
Herudover vil du blive en del af den pædagogiske hverdag, hvor du i samarbejde med dine kollegaer vil skabe en tryg, rolig og værdifuld hverdag for beboerne.
Vidarslund er et af Marjattas fire voksencentre, og er naturskønt beliggende i den lille landsby Vindbyholt ved Faxe. Udover fem bo-enheder er der også forskellige værkstedstilbud og et gartneri på Vidarslund.
På Marjatta arbejdes der helse- og socialpædagogisk ud fra Rudolf Steiners menneskebillede og Marjattas værdi-, mål- og handlegrundlag.
Vi tilbyder:
Personlige kompetencer:
Løn og ansættelse: Stillingen er på 30 timer. Ansættelsen og lønindplacering sker efter gældende regionale overenskomst samt Marjattas lokalt aftalte forhåndsaftaler.
Yderligere oplysninger: Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lea Nielsen på mail lelni@marjatta.dk eller på tlf: 2053 6887 efter den 3. august 2026.
Ansøgningsprocedure: Skriftlig ansøgning med relevant CV uploades via vores hjemmeside ”Ledige stillinger”. Vi tager løbende kvalificerede ansøgere ind til samtale, og når den rette kandidat er fundet, vil opslaget blive fjernet.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet referencer fra tidligere arbejdspladser, samt relevant straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Du kan læse mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. Marjatta bygger sit virke på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta huser 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, der på en kærlig måde kan understøtte hver enkelt borgers trivsel og udvikling samt fremme hans/hendes livskvalitet.