Socialpædagogisk og praktisk støtte til ung kvinde

deltid
Socialpædagogisk og praktisk støtte til ung kvinde
  • DUOS A/S
  • Paradisæblevej 4, 2500 Valby

Vil du være pædagogisk og praktisk støtte for en ung kvinde på 24 år? Vi søger dig, som vil ledsage til aktiviteter og yde den socialpædagogiske støtte som kvinden har behov for. 

Der er i denne stilling tale om to opgaver. Du vil hjælpe kvinden med det praktiske, og indgå i rengøring, opvask, tøjvask mm. Dette uden at hun er deltagende fysisk. Den socialpædagogiske støtte vil være at støtte og vejlede kvinden på en nærværende og kærlig tilgang. 

Aktiviteterne med kvinden vil være at støtte hende i indkøb, tage til læge, gå tur og ledsage hende til hendes interesser. Hun rummer ikke mange input og lange aktiviteter. Her er det vigtigt at du aflæser og forvalter ud fra hendes energiniveau på dagen. 

Om kvinden:
Hun er kognitivt alderssvarende, og er meget intelligent. Hun har skærpet lugte, føle og høresans, som påvirker hende i løbet af hendes dag. F.eks. mister hun appetitten ved lugte fra køleskabet, har svært ved konsistenser, har svært ved lyde fra støvsuger, duft af parfume mm. Det kræver en del overskud på dagen når/hvis hun skal forholde sig til forstyrrende elementer. 

Kvinden skal mødes i en recovery tilgang, på hendes præmisser ift. hvad hun kan og vil. Hun har rutiner, mønstre, og systemer som er vigtigt at man indgår i og ikke overskrider, da det skaber kaos og uro. Hun er diagnosticeret med skizofreni, ADHD og PTSD. 

OBS: Der er hund i hjemmet. Det er en servicehund som man ikke skal tage kontakt til. 

Da familien stiller en bil til rådighed, er det en fordel hvis du har kørekort. 

Arbejdstid:
Gennemsnitlig 10 timer i ugen. En hverdag om ugen af 5 timer fra 10.00-15.00 samt 2 lørdage om måneden fra kl. 10.00-13.00. 

De præcise timer afklares med driftsleder Katrine og med den anden ansatte i stillingen.

Ved ferie/sygdom skal du og de andre ansatte dække ind for hinanden.  

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakterekrutteringskonsulent Thilde Andersen på telefon 36 34 79 00 – Tryk 5 og tryk 1 

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Vi glæder os til at høre fra dig.