Vil du være en del af et stærkt socialfagligt fællesskab ved Midtfyns Fængsler og Arrester, Søbysøgård Fængsel, i en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet? Så læs mere he
Danmarks Fængsler står overfor implementeringen af en omfattende strafreform, hvor kriminalitetsforebyggelse i form af blandt andet markant styrket indsats for særligt socialt udsatte, skal spille en central rolle i det forebyggende arbejde.
Har du relevant erfaring med målgruppen fra blandt andet socialpsykiatrien, rusmiddelområdet eller lignende og ønsker at du at bidrage til en meningsfuld og kompleks opgave i et tværfagligt miljø, så er du måske vores nye kollega.
Om dig: - Du er uddannet socialpædagog, eller har en anden relevant socialfaglig baggrund, gerne suppleret med en terapeutisk overbygning.
- Du er faglig velfunderet, og trives i arbejdet med udsatte mennesker i akutte og komplekse livssituationer og med komplekse sociale problemstillinger.
- Du har erfaring med socialt udsatte målgrupper, fx fra psykiatrien, socialpsykiatrien eller rusmiddelområdet.
- Du formår at arbejde relations skabende og yde kvalificeret støtte til mennesker i krise. Det er derfor meget væsentligt, at du er stærk i relations- og motivationsarbejde samt konflikthåndtering.
- Du samarbejder naturligt med kolleger på tværs af fagligheder, og bidrager aktivt til et tværfagligt arbejdsmiljø.
- Du er stærk i både mundtlig og skriftlig formidling, hvilket gør, at oplysninger formidles klart og forståeligt til både indsatte og kolleger. Du er proaktiv, løsningsorienteret og evner at navigere på tværs af indsatser og organisatoriske skel.
Derudover har du erfaring med at motivere, skabe struktur samt etablere tydelige og meningsfulde rammer for udsatte eller kriseramte mennesker. Du kan koordinere og strukturere indsatser på tværs af aktører og sikre sammenhæng og kvalitet i forløbene.
Hvem er vi? I Søbysøgård Fængsel arbejdes der målrettet med at skabe de bedste forudsætninger for et liv uden kriminalitet. Hverdagen er kendetegnet ved fokus på meningsfuld beskæftigelse, relevant uddannelse og en aktiv brobygning til livet efter endt afsoning.
Fængslets faglige tilgang har fokus på sammen med den indsatte, at skabe et liv uden kriminalitet, hvor struktur, ansvar og udvikling går hånd i hånd. Vi møder de indsatte med en respektfuld, men fast hånd og stiller tydelige krav, samtidig med at vi støtter dem i at opbygge stabile hverdagsrutiner, styrke personlige og sociale kompetencer og tage skridt mod et liv uden kriminalitet og/eller misbrug.
Målet er at skabe varige forandringer gennem relationelt arbejde, tydelige rammer og et tæt samarbejde med eksterne aktører, så overgangen til samfundet bliver så tryg og bæredygtig som muligt.
Stillingerne er forankret på Søbysøgård Fængsel, men der skal også tilbydes en indsats i Assens arrest og Svendborg arrest.
Søbysøgård Fængsel, Assens arrest og Svendborg arrest er en del af Midtfyns fængsler og arrester bestående af Søbysøgård Fængsel, Ringe Fængsel, Kværndrup Udslusningsfængsel, Svendborg Arrest og Assens Arrest.
Søbysøgård Fængsel har en lukket afdeling med plads til 42 indsatte og en åben afdeling med plads til 140 fordelt på 4 fællesskabsafdelinger. Fængslet modtager mandlige afsonere fra hele landet.
Svendborg arrest og Assens arrest, er arresthuse hvor der hovedsageligt sidder varetægtsfængslede. Der er i Svendborg en kapacitet på 22 pladser og 27 pladser i Assens.
Om stillingerne: Det overordnede formål med stillingerne er at støtte indsatte i en positiv hverdag under afsoning med fokus på aktiviteter og indsatser, der understøtter de indsatte i arbejdet med at reducere psykiske, sociale og eventuelt misbrugsrelaterede udfordringer. Det kan endvidere være i form af indsatser, der højner de indsattes viden om kost og motion samt træning i almindelige daglige gøremål. Det er vigtigt, at indsatser og aktiviteter tilrettelægges, så de styrker indsattes motivation via enten gruppevejledningsforløb, holdaktiviteter eller individuelle indsatser.
Det er herudover vigtigt at støtte de indsatte i fællesskab med andre indsatte samt at hjælpe dem i overgange fra arrest, lukket til åbent fængsel og/eller udslusningsfængsel. Hertil kommer en vigtig opgave med at styrke samarbejdet med andre myndigheder og civilsamfundet.
Dine primære arbejdsopgaver vil være: - At planlægge og gennemføre pædagogiske forløb og aktiviteter i overensstemmelse med ovenstående formål.
- At understøtte de indsatte gennem struktur og overblik over den indsattes hverdag.
- At støtte indsatte i håndtering af psykiske, sociale og misbrugsrelaterede udfordringer herunder at reducere stresssymptomer relateret til frihedsberøvelsen ved brug af f.eks. mindfulness og yoga.
- At indgå i tæt tværfagligt samarbejde med både uniformerede og civile kollegaer, herunder psykologer, socialrådgivere, sundhedspersonale og ledelse.
- At deltage i tværfaglige møder, statusgennemgange og handleplansarbejde.
- At dokumentere pædagogiske observationer, indsatser og progression i relevante fagsystemer.
- At samarbejde med relevante myndigheder, civilsamfundet og behandlingsaktører.
Vi tilbyder Som ansat i Danmarks fængsler bliver du en del af en alsidig arbejdsplads med medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Ved ansættelse kan vi tilbyde dig:
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag bidrager til udvikling, struktur og håb hos mennesker i en sårbar livssituation.
- Et stærkt tværfagligt miljø med fængselsbetjente, lærere, værkmestre og øvrige faggrupper, hvor vi spiller hinanden gode.
- Løbende supervision og faglig sparring, der understøtter refleksion, kvalitet og udvikling i arbejdet.
- En arbejdsplads med tydelige rammer, hvor relationsarbejde, ansvar og progression går hånd i hånd.
- Indflydelse på opgaveløsningen og mulighed for at tage initiativ til indsatser, der styrker den enkeltes ressourcer og handlekompetencer.
- Kollegaer, der engagerer sig fagligt og forventer, at du bidrager aktivt med dine perspektiver og din socialpædagogiske dømmekraft.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.
Stillingerne er fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig arbejdstid på
37 timer om ugen.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er indtil videre Søbysøgård Fængsel, Søvej 27, 5792 Årslev
Stillingerne er med tiltrædelse
1. juli 2026 eller snarest muligt derefter.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Ansøgning Stillingerne søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”. Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest
d. 6. maj 2026. Vi indkalder til samtaler løbende og forventer at afholde samtaler i
uge 20.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Annette Damgaard tlf. 72553355
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden
www.danmarksfængsler.d