socialpædagog til voksenpsykiatrien

fuldtid
socialpædagog til voksenpsykiatrien
  • Holstedgaard
  • Ringstedgade 196, 4700 Næstved

Vi søger 1 uddannet pædagog der er faglig dygtig, positiv og ansvarlig.

Arbejdstider og timeantal forhandler vi os frem til, men der er primært tale om dagvagter Der må påregnes weekendvagter.

 

Om os

Vores bosted ligger centralt placeret i Næstved.

Vi har 57 borgere boende med diagnoser, der spænder bredt indenfor det psykiatriske felt.

Fælles for alle vores borgere er, at borgerne ikke er udadreagerende.

Vores borgere kan have behov for følelsesmæssig, psykisk og social støtte, men en del af vores borgere har samtidig somatiske lidelser, så jobbet indebærer også personlig pleje.

 

Fagligt miljø

Vi arbejder ud fra principperne i Low Arousal, Recovery  og KRAP modellen. 

Vi er en blandet gruppe, der nyder godt af hinandens fagligheder, og dine kolleger vil være pædagoger, pædagogiske assistenter, SSH, SSA og sygeplejersker

Vi arbejder tværfagligt ud fra ud fra de indsatsmål, som vi i samarbejde med vores borgere planlægger. De pædagogiske indsatser og delmål skal gerne skabe en sammenhængende hverdag, der er meningsfuld, indholdsrig og tryg for borgerne.

 

Vores forventninger til dig

At du har erfaring indenfor voksenpsykiatrien

At du er teoretisk stærk, og formår at omsætte teori til praksis

At du er i stand til at udarbejde handleplaner

At du prioriterer faglighed, lyst til læring og refleksion og gerne vil lære fra dig, da huset har forskellige faggrupper

At du er ansvarlig og mødestabil

At du er et rummeligt menneske, der kan bevare roen og ”har lidt hår på brystet”, hvis bølgerne går lidt højt. 

Lidt livserfaring er heller ikke af vejen!

 

Hos os vil du møde

  • En herlig gruppe af borgere, der bestemt også kan være udfordrende.
  • En personalekultur, der er båret af faglig, personlig udvikling og refleksion, evne og lyst til at tilegne sig ny viden, fleksibilitet, åbenhed, tydelighed, engagement, lyst og glæde.
  • En uformel omgangstone
  • Ekstern supervision på regelmæssig basis
  • Sundhedsforsikring og adgang til motionsrum
  • Mulighed for massage eller fodbehandling hver 2. måned
  • Pædagogiske måltider, hvilket gør at måltider er inkluderet i arbejdet
  • Rigtige julegaver - ikke hverken en kuglepen eller et honninghjerte 
  • Løn efter gældende overenskomst 

 

Straffeattest

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når vi har indhentet disse.  

Kørekort

Kørekort er ikke et must, men bestemt et plus

Ansættelsessamtaler vil foregå løbende og så hurtigt som muligt.

Hvis du intet har hørt fra inden annoncens udløb, må stillingen anses som besat til anden side.

Ikke anvendte ansøgninger makuleres efter 60 dage