Anerkendelse, forudsigelighed og genkendelighed baseret på tillidsfulde og proaktive relationer er nøgleelementer i vores pædagogiske arbejde. Skal du med på holdet?
Er du uddannet socialpædagog, socialrådgiver, eller har du en anden relevant socialfaglig uddannelse, så kan det være dig, vi leder efter til vores afdeling Toruplund i Hedensted. Toruplund er en del af Specialområde Autisme (SAU), som er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme.
Vi søger dig, der kan bidrage med din faglighed til det tværfaglige samarbejde og en helhedsorienteret indsats.
Vi tilbyder:
Dine arbejdsopgaver
Om dig
Om afdelingen
Toruplund er en del af Specialområde Autisme (SAU), som er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne mennesker med autisme. Vores arbejde tager udgangspunkt i Specialområde Autismes Fælles Faglige Fundament, der sikrer en systematisk, metodisk og fagligt begrundet praksis med borgeren som omdrejningspunkt. Vi arbejder blandt andet med LA2 U, Intensive Interaktion og SIKK.
Toruplund er et helhedstilbud med 9 borgere. Vi er målrettet voksne med autisme og en let til middelsvær grad af udviklingshæmning, samt væsentlig påvirkning af adfærd. Derudover kan borgerne have komorbiditet i form af angst, OCD og ADHD.
Arbejdstid
Arbejdstiden ligger typisk mellem 07.00 og 22.00 på hverdage, helligdage og weekender med arbejde hver anden weekend.
Rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist er 31. august 2026.
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Ansættelse hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt aftaler om Ny Løn.
Kontakt
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte konstituerede afdelingsleder Nisrin Abdul Ghabi. Telefon 30 32 39 73. Mail: NISABD@rm.dk
Om Specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.
I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnene socialomraadet_regionmidt og autismeplatform.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk