Social- og sundhedshjælperelever - 2024

fuldtid
Social- og sundhedshjælperelever - 2024
  • Center for Strategi og HR
  • Rådhusvej 3, 3200 Helsinge
Grib chancen og vær en del af fællesskabet som elev i Gribskov Kommune.

Vil du gerne uddanne dig til at gøre en forskel og bidrage til borgernes livskvalitet ved at yde omsorg og pleje til borgere som social- og sundhedshjælper. Så skal du søge elevplads hos os!

Hvad tilbyder vi dig som social- og sundhedshjælperelev i Gribskov Kommune?
Du har som social- og sundhedshjælperelev i Gribskov Kommune mulighed for oplæring i både selvejende og kommunale plejecentre og som udekørende i Helhedsplejen.

Dine oplæringsvejledere er uddannede til at varetage vejledningen af dig på oplæringsstedet, og vi opkvalificerer dem jævnligt. Vi bruger it-systemet EduAdm, så du og din vejleder bedre kan arbejde sammen om din uddannelse.

Du er under hele uddannelsen tilknyttet vores uddannelseskonsulenter, som støtter og vejleder dig i løbet af uddannelsen og afholder elevnetværksmøder med dig og dine elevkammerater.

Når du er i oplæring hos os, har du en studiedag ca. hver 4. uge til at fordybe dig teoretisk og lave opgaver. Du har fri på helligdage.
Som elev i Gribskov Kommune vil du typisk gå på skole på SOSU H i Hillerød eller Helsingør, som vi samarbejder med omkring din uddannelse.

Løn under uddannelse
Alle elever på social-og sundhedshjælperuddannelsen får løn under uddannelsen.

Voksenelevløn til dig der er fyldt 25 år
Er du fyldt 25 år giver Gribskov Kommune voksenelevløn på hele uddannelsen også på grundforløb 2, du skal bare huske at have et optagelsesbrev eller en personlig uddannelsesplan til Grundforløb 2 fra SOSU H.

Elevløn på grundforløb 2 til dig under 25 år
Gribskov Kommune giver elevløn til grundforløb 2, du skal bare huske at have et optagelsesbrev eller en personlig uddannelsesplan til Grundforløb 2 fra SOSU H.

Hvordan søger jeg elevplads i Gribskov Kommune?
Vi ansætter op mod 26 social- og sundhedshjælperelever i løbet af året.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'. Vedhæft afgangsbevis fra folkeskolen, andre uddannelsesbeviser samt evt. optagelsesbrev til grundforløb 2.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Hvordan kommer jeg ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen
Følg nedenstående pile:

Du kan læse mere om uddannelsen og kriterier for at kunne komme ind på uddannelsen på SOSU H hjemmeside

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål
Du kan skrive eller ringe til Uddannelseskonsulent Sus Drost på mail sdros@gribskov.dk eller telefon 72 49 66 47.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.