Brænder du for at levere pleje og omsorg af høj faglig kvalitet, og trives du i et tæt samarbejde med både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere? Så er det måske dig, vi søger som social- og sundhedsassistent til vores plejecenter.
Vi søger en social- og sundhedsassistent til dagvagter og/eller aftenvagter. Stillingen er på 37 timer. Der arbejdes hver anden weekend.
Balling Plejecenter har plads til 25 beboere. Vi lægger stor vægt på, at opgaverne løses med høj faglighed og i overensstemmelse med gældende retningslinjer og dokumentationskrav. Der arbejdes med udgangspunkt i beboernes individuelle behov med fokus på værdighed i hverdagen. Du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer, ledelse samt pårørende og der vil løbende være faglig sparring og støtte fra plejecentrets centersygeplejerske.
Der arbejdes blandt andet med elektronisk triagering, beboerkonferencer og kontaktpersonsordning. I starten af 2026 starter vi et projekt med fokus på hygiejne og nedbringelse af UVI.
Vi arbejder generelt med at skabe en attraktiv arbejdsplads, og derfor tilbyder vi timetal efter aftale med dig.Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighedVi forventer, at du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, så du kan løse opgaverne på et højt fagligt niveau. Udvikling er et nøgleord hos os og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling indenfor relevante områder. Vi er nysgerrige og arbejder løbende med forskellige udviklingsprojekter, der skal medvirke til at vi er rustet til udfordringerne på sundhedsområdet.
Det er for eksempel
- Triagering: Vi afholder daglige møder, hvor vi drøfter hver enkel beboers situation og behov
- Projekt Livets Afslutning: Vi er med i et toårigt projekt, der handler om hvordan vi kan give syge beboere en værdig afslutning på livet på deres egne præmisser
- Den rehabiliterende tankegang: Vi støtter beboerne i at leve et så selvstændigt liv så muligt, så længe som muligt
- Elektronisk dokumentation: Vi dokumenterer via vores omsorgssystem Nexus
- Personcentreret omsorg: Vi bliver undervist i personcentret omsorg og arbejder efterfølgende efter den særlige metode i forhold til vores beboere
Udover dine faglige kompetencer, så vægter vi også dine personlige kompetencer højtDer er sjældent to dage der er ens på et plejecenter. Du kan forvente, at der ofte er travlt og derfor er det vigtigt at du trives i et højt tempo. Både beboere, deres pårørende og dine kollegaer er afhængige af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel. Vi løfter i flok og stræber efter at gøre os umage hver dag og vi arbejder sammen om at nå vores fælles mål; at give vores beboere de bedste muligheder for et godt og værdigt ældre liv. Det gør vi ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang til både beboerne, deres pårørende og til hinanden som kollegaer. Samtidig er vi sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi løser tingene gennem dialog.
Tiltrædelse1. marts 2026, eller efter aftale
Ansøgningsfrist27. januar 2026, kl. 8.00.
Dato for forventede samtalerSamtaler forventes afholdt løbende
For yderligere spørgsmålKontakat Områdeleder Karen Høyer på telefon 20 34 30 10 eller mail
kahy@skivekommune.dkSøg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.