Jobbet er for dig, der godt kan lide at have styr på tingene ’backoffice’. Vi er i dag fire kolleger, der løser opgaver i teamet Finansservice, og vi har travlt! Du vil blive en del af denne gruppe, hvor vi i fællesskab samarbejder om opgaveløsningen.
Dine opgaver vil bl.a. være bogføring af indbetalinger og udbetalinger på kommunens bankkonti samt bidrage til opfølgninger og afstemninger af bankkonti, herunder kommunens Nemkonto.
Du kan også få opgaver i forhold til moms, statsrefusion, værdipapirer og socialt frikort. Derudover håndterer vi mobilepay, garantier, oprettelse og nedlæggelse af bankkonti/kiggeadgange samt lommepengekort.
Du har sammen med dine kolleger også ansvaret for ajourføring af anlægskartoteket.
Du besidder måske allerede en grundlæggende forståelse for en kommunes kontoplan m.v., og hvis du har erfaring med et eller flere af ovenstående områder, vil det være en fordel.
Der er tale om en stilling med en bred opgavesammensætning, hvor du har mulighed for løbende at påvirke indholdet og bidrage til et højt fagligt niveau.
Vi har for tiden gang i en proces, hvor vi gennemgår alle opgaver i teamet for at se, om vi kan løse dem mere optimalt til glæde for egen opgavevaretagelse, men også for organisationens oplevelse af vores kvalitet.
Slagelse Kommune har samlet økonomiopgaverne for at udvikle det økonomifaglige miljø og for at sikre fokus på et ensartet niveau i hele organisationen. Det er vigtigt for os at understøtte det tværgående samarbejde. Du vil blive en del af den nyetablerede afdeling for Økonomi og Styring, som hører under Center for Økonomi, Digitalisering og HR. Vi er ca. 50 kolleger fordelt på en række teams. Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde, faglig sparring, en uformel stemning, og at der er højt til loftet.
Nyuddannede med den rette økonomiske profil opfordres til at søge stillingen. Vi har kollegaer med erfaring fra området, så du får den nødvendige sparring for at kunne løse opgaverne.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte
Arbejdspladsen er på Slagelse Rådhus. Slagelse Station ligger ret tæt på Rådhuset, og der er gode parkeringsmuligheder i nærheden, så det er nemt at komme hertil.
Stillingen er en fuldtidsstilling, som vi ønsker besat pr. 1. januar 2025.
Din løn aftales efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal der forevises straffeattest.
Send din ansøgning samt CV og dokumentation for uddannelse senest
Vi afholder samtaler den 18. november 2024.