Servicemedarbejder til Hjælpemiddelservice

fuldtid
Servicemedarbejder til Hjælpemiddelservice
  • Aarhus Kommune
  • 8220 Brabrand

Om jobbet:

Servicemedarbejder: 
I vores vask og kvalitetskontrol søger vi en ufaglært medarbejder med tiltrædelse hurtigst muligt. 

Hver dag kører vores chauffører ud med hjælpemidler, (fx senge, kørestole, rollatorer) til borgere i hele Aarhus kommune. Når borgerne ikke længere skal bruge hjælpemidlerne, henter vi dem igen. Når chaufførerne kommer tilbage til lageret på Sintrupvej, skal hjælpemidlerne i vask og kvalitetskontrol, og her har vi brug for en ny kollega. 

En stor del af din dagligdag vil være præget af praktiske og fysiske opgaver som for eksempel: 

  • Betjene vaskemaskiner (den største kabinevasker kan vaske en plejeseng) 
  • Manuel vask af tekniske hjælpemidler, som ikke egner sig til kabinevaskeren. 
  • Kvalitetskontroller og sikre, at hjælpemidlerne fungerer, som de skal. Hvis hjælpemidler ikke består testen, sættes de i stand/klargøres inden næste genudlån. 
  • Småreparationer af hjælpemidler. 
  • Løse diverse ad-hoc opgaver på depotet. 

Du skal kunne bruge en computer på brugerniveau, da alle udlån registreres i systemet Cura aid. Vi registrerer alle vores opgaver i Cura aid ved hjælp af vores smartphones. 
Vi er et lille team på syv personer, ellers er vi i hjælpemiddelservice 36 ansatte. Vores dagligdag er præget af gang i den og godt humør. Vi glæder os til og møde vores nye kollega.

Derfor skal du vælge os:

Om afdelingen Hjælpemiddelservice.
Vi hører organisatorisk til i VTH (Vælfærdsteknologi & Hjælpemidler i Sundhed og Omsorg). Vi håndterer, servicerer og reparerer hjælpemidler til både borgere og institutioner i Aarhus kommune. Velfærdsteknologi og hjælpemidler er en stor del af løsningen til og kunne få enderne til og hænge sammen i fremtiden. 

Løn og ansættelsesvilkår:

Ugentligt timetal: Fuldtid
Stillingen ønskes tiltrådt hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation, i dette tilfælde er det en 3F overenskomst. 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Driftsleder Henrik Korsgaard på. 3042 6616, eller teamleder Sven Lorenzen 6133 5582. 

Ansøgning:

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 14. april 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende, dog senest uge 18

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind