Senior Financial Controller til International virksomhed

fuldtid
Senior Financial Controller til International virksomhed
  • Accountor
  • Bomhusvej 13, 1. 1, 2100 København Ø
Tour Partner Group Nordics er en af regionens største største inbound-rejsearrangører der tilbyder et bredt udvalg af gruppeture og -tjenester, som opfylder kundernes behov i Skandinavien, Island, Finland og Baltikum.

Det er et lokalt nordisk selskab med stærke lokale rødder og et globalt udsyn. Med et team på 78 internationale medarbejdere fra 20 forskellige lande, har de altid den nyeste viden om udviklingen indenfor de mange markeder, lige fra kulturelle begivenheder til den samfundsmæssig udvikling i de respektive lande. Firmaet er en del af Tour Partner Group i England.

Du kan håndtere alle slags opgaver indenfor økonomi
Som den nye Financial controller bliver du en del af et team på 4 gode kolleger herunder 3 bogholdere og Finance Manager, som du også refererer til i det daglige. Da det er et lille team, vil du blive introduceret til alle opgaver, hvilket giver mulighed for gensidig støtte og dækning under ferieperioder. Højsæsonen strækker sig typisk fra maj til august.

Du skal være med til at løse følgende opgaver:
  • Finansiel opfølgning på projekter
  • Sikring af korrekt projekt rapportering
  • Opfølgning på forudbetalinger af omsætning og cost of sales
  • Cash Flow fore cast
  • Intercompany opfølgning
  • Deltagelse i udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber
  • Diverse ad-hoc opgaver herunder rapportering til moderselskab
  • Identificer procesforbedringer og implementer nye processer efter behov
Denne rolle giver dig mulighed for at arbejde tæt sammen med et dedikeret team og spille en central rolle i virksomhedens finansielle styring og udvikling.

Træd ind i et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø
Du bliver en del af en virksomhed, hvor der løbende afholdes en række faglige events for at styrke faglighed og viden, ligesom der jævnligt arrangeres inspirationsture til de forskellige lande, hvor virksomheden er repræsenteret.

Du bliver en del af et velfungerende team og i de travle perioder hjælpes alle ad, for at nå det fælles mål.

Projektorienteret og selvstændig medarbejder
Vi søger en kandidat, der stræber efter både faglig og personlig udvikling og som trives i en ansvarsfuld rolle i en international organisation. Ideelt set har du 5 års erfaring fra en lignende stilling samt kendskab til alle opgaver i en økonomi-afdeling. Erfaring og forståelse af projektregnskab vil også være en fordel.

Som person er du positiv og udadvendt med en analytisk og lærevillig tilgang til opgaverne. Du er en energisk holdspiller, der nyder både selvstændige og samarbejdsorienterede opgaver. Du sætter en ære i detaljerne og lægger vægt på præcision og kvalitet i dit arbejde. Derudover er du struktureret og god til at overholde deadlines, samtidig med at du bevarer overblikket i en til tider travl organisation.

Du er superbruger i Excel. Har muligvis erfaring med NetSuite og Kefron, hvilket er systemer Tour Partner Group benytter. Viden og erfaring med moms i de nordiske lande vil også være en fordel.

Da koncernsproget er engelsk, er det vigtigt at du taler og skriver sproget flydende.

Tour Partner Group Nordics tilbyder
Kontoret er beliggende i lyse og kreative omgivelser, blot 10 minutters gang fra Ryparken Station og 15 minutters gang fra Hellerup Station. Der er gratis offentlig parkering.

Desuden tilbydes:Frokostordning - kantinen leveret af Comwell Hotels.
Løn efter kvalifikationer, inklusive pension og sundhedsforsikring
Bonusordning
Fuldtidsstilling med fleksible arbejdstider, samt mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag
Ansøgningsproces
Lyder ovenstående som noget for dig, så send din ansøgning og CV via nedenstående link. Du opfordres til at søge hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Susanne Worm på tlf. 2545 4547, hos Accountor Danmark, som varetager rekrutteringen for Tour Partner Group Nordic.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
 

Log ind