Sengetårn J Rengøringsteknikere

fuldtid
Sengetårn J Rengøringsteknikere
  • Aalborg Universitetshospital Syd
  • Hobrovej 18-22, 9260 Aalborg
Dit arbejde gør en forskel - Bliv Service- & Rengøringsmedarbejder i Hospitalsbyens sengetårn Forestil dig at starte hver dag med at skabe et trygt og rent miljø for dem, der har brug for det mest. På Aalborg Universitetshospital er du en del af et team, der gør en kæmpe forskel for både patienter og personale. Vil du være med til at sikre, at alle føler sig velkomne og trygge?

Om jobbet
Du bliver en del af afdelingen for Service & Rengøring på Aalborg Universitetshospital. Vi søger i øjeblikket medarbejdere til 5 forskellige stillinger, hvilket giver dig en unik mulighed for at vælge den type opgaver, der passer bedst til din profil.

Vi har følgende ledige stillinger:

Sengetårn J - fokus på hygiejne og patientnærhed:
• 6. sal: 1 fuldtidsstilling (37 timer/uge) med start 1/8.
• 5. sal: 1 fuldtidsstilling (37 timer/uge) med start 1/8.
• 7. sal: 1 fuldtidsstilling (37 timer/uge) med start 1/10.
Her arbejder du i hjertet af hospitalet på sengeafsnit. Dine opgaver indebærer omfattende rengøring af sengestuer, badeværelser og personalefaciliteter, hvor høj hygiejnestandard er altafgørende for patienternes sikkerhed. Du vil derudover udføre serviceopgaver som f.eks. patientmad og samarbejde tæt med det sundhedsfaglige personale.

Forskningshuset - fokus på kontormiljøer:
• Forskningshuset: 1 fuldtidsstilling (37 timer/uge) med start 1/8.
Her er arbejdet mere centreret omkring rengøring af kontorer, mødelokaler og administrative områder. Det er en stilling, hvor du sikrer et pænt og indbydende arbejdsmiljø for vores forskere og medarbejdere.

Barselsvikariat:
• Barselsvikariat i Sengetårn J på 7. sal: 1 stilling på 30 timer om ugen med start 1/8.

Dine opgaver vil blandt andet være:
• Rengøring af sengestuer, bad/toiletter, personalerum og diverse birum.
• Serviceopgaver i forbindelse med patientmad.
• Samarbejde med sygeplejersker og andet fagpersonale for at sikre det daglige flow.
• Generel vedligeholdelse og rengøring, der understøtter et trygt hospitalsmiljø.

En god start og mulighed for udvikling
Når du starter, har vi tilrettelagt et grundigt oplæringsforløb. Du følges med en erfaren kollega, som introducerer dig til opgaver, rutiner og dine nye kolleger.

Vi anvender Insta800, som er en kvalitetsstandard for rengøring – som vi selvfølgelig oplærer dig i.
Derudover har du mulighed for at tage en efteruddannelse som rengøringstekniker gennem AMU Nordjylland. Uddannelsen varer typisk 11 uger. Du kan læse mere om uddannelsen på www.amunordjylland.dk.

Om dig
Du skal have lysten til at gøre en forskel og være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen finder ud af det.

Vi forventer, at du:
• har erfaring fra service og/eller rengøringsbranchen. Det kan fx være som rengøringstekniker, serviceassistent, husassistent eller lignende
• Taler og skriver dansk (alle instrukser og mails er på dansk)
• Er tryg ved at bruge mobil og IT i arbejdet
• Er fleksibel og trives i en arbejdsdag, hvor der kan ske ændringer
• Er god til at samarbejde og tage ansvar – både for egne og fælles opgaver

Arbejdstider

Du vil arbejde i et 4-ugers rul, hvor du har 3 uger med tidligvagter, 1 uge med senvagter, og weekendvagter
hver 4. uge.

Mødetider kan se ud som følger;
• Tidligvagter: kl. 06.00 - 14.00 / 07.00 – 15.00
• Senvagter: kl. 12.00 – 20.00
• Weekendvagter: Tidlig- og senvagter i teamet


Dit arbejdssted
Hospitalsbyen 20, 9260 Gistrup. Der går flere busser lige til døren: 2, 12, 54 og 954X.

Om afdelingen
Vi er cirka 700 medarbejdere, der hver dag løser opgaver med rengøring, linned og andre serviceopgaver.
Vi arbejder ud fra værdierne Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.

Du kan læse mere om arbejdet i vores afdeling her: Service og Rengøring
Du kan også følge vores hverdag på Instagram: @serviceogrengøring

Klar til at søge?
Tryk blot på “Søg job”-knappen. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Har du spørgsmål?
Så kontakt endelig HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller mail anders.thorsen@rn.dk. Anders træffes bedst i tidsrummet 08.00 – 14.00 i hverdagene.

Det praktiske
Inden ansættelse vil der blive foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kurser.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl. indgået med 3F.

Log ind