Sekretariatschef til Ledelsessekretariatet i Norddjurs Kommune

fuldtid
Sekretariatschef til Ledelsessekretariatet i Norddjurs Kommune
  • Norddjurs Kommune
  • 8500 Grenaa

Vil du være med til at sikre en professionel betjening af den politiske og administrative topledelse? Har du stærke ledelseskompetencer og erfaring fra en politisk ledet organisation? Så er du måske vores nye sekretariatschef!

Om stillingen:  Norddjurs Kommune søger en struktureret, dygtig og engageret sekretariatschef til Ledelsessekretariatet. Som sekretariatschef vil du få en central rolle i den kommunale organisation, hvor du skal sikre en professionel og effektiv betjening af vores borgmester, direktion og koncernledelse. Du vil være med til at sætte retningen for Ledelsessekretariatet og skabe sammenhæng mellem administrationen og det politiske niveau.

Ledelsessekretariatet udgør sammen med afdelingerne Økonomi, Indkøb, Løn mv. tilsammen Staben. Du refererer til stabschefen. I dit daglige arbejde har du direkte samarbejde med chef kolleger, direktion og borgmester. Du indgår i kommunens koncernledelse. Du varetager selv prioriterede opgaver og opgaver af tværgående karakter. Du får eksempelvis ansvaret for valgopgaver, kommunens beredskab og beredskabsplaner, ligesom du indgår i arbejdet med forenkling af politikker og klargøring til ny valgperiode for vores Kommunalbestyrelse. 

Dine primære opgaver vil være at:

  • Sikre og udvikle den professionelle betjening af Kommunalbestyrelsen, borgmester, direktion og koncernledelse. 
  • Lede, sikre og understøtte organisationens arbejde med politisk og administrativt prioriterede dagsordener. 
  • Lede og udvikle sekretariatets medarbejdere, som består af 12 dygtige og engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder. Ledelsessekretariatet er organiseret i teams for henholdsvis HR, Udvikling, Kommunikation og Administration/jura. 
  • Understøtte og bidrage til tværgående samarbejde i kommunen, herunder samarbejde med andre sekretariater og forvaltninger.
  • Sikre kvalitet og effektivitet i sekretariatets arbejde gennem blandt andet en tydelig struktur og administrative rutiner.
  • Være spydspids for et ledelsessekretariat, der er kendt for at tage ansvar og aktørskab, afprøve nye metoder i opgaveløsningen og vægter en høj grad af psykologisk tryghed. 

Faglige kompetencer:

  • Relevant lang videregående uddannelse, f.eks. samfundsvidenskabelig, eller tilsvarende faglige kompetencer erhvervet gennem erhvervskarrieren.
  • Erfaring fra en politisk ledet organisation og gerne erfaring med politisk betjening eller sekretariatsarbejde.
  • Stærk forståelse for forvaltningsretlige principper og god politisk forståelse, så du kan navigere i samspillet mellem politisk og administrativ ledelse.
  • Erfaring med at sikre kvalitet og effektivitet i administrative processer og rutiner.
  • Dygtig oversætter, der forstår, formidler og omsætter topledelsens dagsordener for organisationen. 

Personlige og ledelsesmæssige kompetencer:

  • Du er en anerkendende leder, der kan inspirere og samle dine omgivelser. Du delegerer opgaver og ansvar til dine medarbejdere, og følger systematisk op på den løbende opgaveløsning. 
  • Du tænker strategisk og evner at se tingene fra et helikopterperspektiv, samtidig med, at du har sans for detaljen og ved, hvornår den er vigtig.
  • Dine analytiske kompetencer er stærke, og du bevarer overblikket i komplekse situationer og i komplekse opgaver. Du er velorganiseret, struktureret og processtærk.
  • Dine relationelle kompetencer er stærke, og du forstår at skabe gode relationer på tværs af organisationen. Du er opsøgende og har nemt ved at skabe netværk.
  • Dit empatiske kompas er velkalibreret, og du er er i stand til at forstå og tage højde for andres perspektiver og kontekster. Du har en god situationsfornemmelse og kan tilpasse din kommunikation derefter.
  • Du mestrer balancen mellem at have gennemslagskraft og stille krav til omgivelserne og være imødekommende og open-minded.
  • Du er komfortabel med at udfordre dine omgivelser på en saglig og anerkendende måde.
  • Du har stærke diplomatiske evner og en samarbejdende tilgang, og du bestræber dig på at skabe løsninger i fællesskab og har mod til at tage svære beslutninger, når det er nødvendigt.
  • Du er ambitiøs, engageret og har et godt humør. Du har lyst til at gøre en forskel og bidrage til udviklingen af sekretariatet og kommunen som helhed.

Særligt om faglig ledelse af medarbejderne:

  • Du har stærke planlægningsevner og formår at tænke langsigtet. Du kan udvikle og implementere strategiske planer, der sikrer sekretariatets og kommunens langsigtede mål.
  • Du har erfaring med at lede og udvikle et team af medarbejdere med forskellige kompetencer, præferencer og anciennitet. Du formår at skabe et godt og konstruktivt samarbejde i Ledelsessekretariatet, hvor der er både vilje og lyst til at hjælpe og aflaste hinanden for at komme i mål med fælles opgaver.
  • Du er dygtig til at delegere opgaver og ansvar på en tillidsfuld måde og følger op på relevant vis. Du bakker op om dine medarbejdere og støtter dem i deres udvikling.
  • Du har evnen til at motivere og inspirere dine medarbejdere og skabe en kultur, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder:

  • Et velfungerende sekretariat med dygtige og engagerede medarbejdere, der samarbejder, hjælper og aflaster hinanden og har mod på og lyst til at udvikle sekretariatet.
  • Mulighed for at præge den fremtidige udvikling af sekretariatet og din egen stilling. Du får sammen med stabschef, lederteamet i Staben og direktionen indflydelse på sekretariatets strategiske retning og udviklingsinitiativer.

Om Norddjurs Kommune
Norddjurs er en kommune i stærk udvikling. Norddjurs er den 13. mest erhvervsvenlige kommune, 23 procent af kommunens areal er dækket af skov, kystlinjen er 114 km. lang, og på dagsordenen står blandt andet Grøn Trepart, turisme og bosætning. 

Norddjurs Kommune er en kommune, der som et resultat af en vedholdende indsats i de seneste mange år har skabt et godt økonomisk fundament. Norddjurs Kommune står på de fælles værdier Tillid, Ordentlighed, Udvikling, Fællesskab. 

Ansøgningsprocessen: 

Ansøgningsfristen er søndag den 2. marts 2025. 

Onsdag den 5. marts udvælger vi de kandidater, som vi ønsker at se til første samtale. 
Første samtale afholdes mandag den 10. marts. Anden samtale er tirsdag den 25. marts.  For de kandidater, der går videre til anden samtale, vil der indgå en personlighedstest og en kognitiv test med testtilbagemelding onsdag den 19. marts. Her deltager stabschef Karen Meisner Christensen. Den 24. marts er der en uformel samtale med stabschef Karen Meisner Christensen. Til anden samtalerunde deltager direktør Kim Bruun Nielsen. 

Rekrutteringsprocessen bistås af rekrutteringskonsulent Rebecca Abl. 

Ansættelsesudvalget består af: 

  • Stabschef Karen Meisner Christensen
  • Økonomichef Bettina Andersen
  • Fuldmægtig Hanne Johansen 
  • HR konsulent Trine Kjær Poulsen 
  • Kommunikationskonsulent Vivian Voldgaard 
  • Tillidsrepræsentant Lone Uldal 
  • Direktør Kim Bruun Nielsen (deltager i 2. samtalerunde)

Ansættelsen sker på månedsløn bagud og aftales nærmere i henhold til Aftalen om aflønning af chefer. 

Yderligere information
Du kan orientere dig på kommunens hjemmeside: www.norddjurs.dk. Derudover kan du med fordel orientere dig i disse dokumenter: 

Vores Norddjurs: Organisations-og-ledelseskodeks-Vores-Norddjurs-pdf.pdf

Organisationsdiagram: Overordnet Organisationsdiagram for Norddjurs Kommune 

Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte stabschef Karen Meisner Christensen på tlf. 24 22 14 53 eller rekrutteringskonsulent Rebecca Abl på 50 91 91 05 eller e-mail rebecca@rabl.dk
Hvis du ønsker en drøftelse af dine muligheder i jobbet, er du også meget velkommen til at kontakte Rebecca Abl. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Log ind