Vi mangler en landinspektør eller en Kort- og landmålingstekniker

fuldtid
Vi mangler en landinspektør eller en Kort- og landmålingstekniker
  • Sejr Landinspektør
  • Sønderbrogade 76, 8700 Horsens

Er du parat til at tage dit næste skridt i karrieren med Sejr Landinspektør? Vores team af 12 passionerede kollegaer leder efter en ny stjerne til at hjælpe os med at fortsætte med at levere fremragende service til vores kunder, mens vi har det sjovt sammen!


Hvem er du?

Vi forstiller os, at du er nyuddannet landinspektør eller har et par år på bagen – måske med erfaring fra landinspektørpraksis, entreprenørvirksomhed eller lignende.  Eller måske er du uddannet og erfaren kort- og landmålingstekniker.

Afhængigt af din erfaring tilrettelægger vi et oplæringsforløb, hvor dine kompetencer styrkes, og du vil blive oplært i nødvendigt omfang. For os er det vigtigste, at du er engageret og har et ønske om at udvikle dig samtidigt med, at den personlige kemi passer ind i vores eksisterende team af værdifulde medarbejdere.


Jobbeskrivelse

Som en del af Sejr Landinspektør i Horsens vil du få mulighed for at:

  • Arbejde selvstændigt med landinspektørarbejde over hele Danmark
  • Bruge avanceret måleudstyr som Trimble totalstationer, laserscannere, Geoslammer, NavVis scanner og droner (kendskab er en fordel, men ikke et krav)
  • Tage ansvar for dine egne sager og kundekontakter
  • Bidrage til et team, der værdsætter samarbejde og kvalitet


Vi forventer at du:

  • Er bosat i en radius af 50 km fra Horsens eller er flytbar
  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og have overblik over egne sager
  • Er lærenem, grundig og pligtopfyldende
  • Kan bevare overblikket, når det går stærkt og trives i et travlt og omskiftelig miljø
  • Er god til at kommunikere og behersker dansk i skrift og tale
  • Har god forståelse for mennesker og teamwork


Sejr Landinspektør tilbyder dig

  • En dynamisk virksomhedskultur i en velrenommeret virksomhed i Horsens
  • Flad ledelsesstruktur
  • Du får stor kundekontakt med ansvar for egne sager
  • Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
  • Fleksibel arbejdstid
  • Mulighed for at tilrettelægge din egen arbejdsdag


Lyder det som noget for dig?

Tiltrædelse snarest, men vi venter også gerne på den rette.

Ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning samt CV hurtigst muligt til: mail@sejr-land.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indehaver og Landinspektør Steffen Sejr på tlf. 7564 6442 / steffen@sejr-land.dk.

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt.