Salgsassistent til ny Frellsen Fabriksbutik i Tilst – ca. 15 timer

deltid
Salgsassistent til ny Frellsen Fabriksbutik i Tilst – ca. 15 timer
  • I M FRELLSEN CENTER NORD
  • Finlandsgade 17, 8200 Aarhus N

Salgsassistent til ny Frellsen Fabriksbutik i Tilst – ca. 15 timer

Har du lyst til at arbejde med chokolade, kundeservice og flødebollekurser? 🍫

Den 8. oktober åbner vi en helt ny Frellsen Fabriksbutik i Tilst, og vi søger en smilende og serviceminded salgsassistent på omkring 15 timer om ugen.

Du bliver en del af et helt nyt team og får mulighed for at være med til at skabe stemningen og hverdagen i butikken fra begyndelsen.

Butikken bliver ikke kun fyldt med chokolade, kaffe og is. Vi kommer også til at afholde flødebollekurser, hvor vores gæster selv får mulighed for at lave deres egne flødeboller.

Om jobbet

Som salgsassistent bliver du en vigtig del af butikkens hverdag, hvor god service og gode kundeoplevelser er i centrum.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Kundeservice og salg

  • Opfyldning og varemodtagelse

  • Klargøring af butikken

  • Rengøring og sikring af en høj hygiejnestandard

  • At sørge for, at butikken altid fremstår flot og indbydende

  • Afholdelse af flødebollekurser

På flødebollekurserne er du med til at tage imod vores gæster, guide dem gennem kurset og sørge for, at de går derfra med både hjemmelavede flødeboller og en god oplevelse.

Vi forestiller os, at du:

  • Er smilende, udadvendt og glad for mennesker

  • Brænder for god kundeservice

  • Har positiv energi og bidrager til den gode stemning

  • Er fleksibel og hjælper til, hvor der er brug for det

  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ

  • Har sans for orden og detaljer

  • Har lyst til at stå foran mindre grupper og afholde flødebollekurser

  • Gerne har erfaring fra butik eller service – men det vigtigste er din personlighed og lyst til jobbet

Hos Frellsen får du:

  • Mulighed for at være med fra starten i en helt ny butik

  • En hyggelig arbejdsplads med gode kollegaer

  • En varieret hverdag med både salg, service og flødebollekurser

  • Mulighed for at arbejde med kvalitetschokolade, kaffe og is

  • En arbejdsplads, hvor gode kundeoplevelser og godt humør er vigtigt

Om Frellsen Chokolade

Vi har fremstillet kaffe og chokolade gennem flere generationer, altid med fokus på gode råvarer, kvalitet og håndværk. Vi mener, at håndværk med sjæl og traditioner kan smages.

Kunne du tænke dig at blive en del af vores nye team i Tilst?

Send din ansøgning til Jof@frellsen.dk hurtigst muligt.

Mærk ansøgningen: “Tilst – 15 timer”

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.

Opstart i forbindelse med åbningen den 8. oktober 2026.

Ved ansøgning accepterer ansøger, at vi opbevarer ansøgningen i vores kandidatarkiv i op til 3 måneder.

Log ind