SAK/Lægesekretær til tværfagligt team i Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Næstved

fuldtid
SAK/Lægesekretær til tværfagligt team i Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Næstved
  • Region Sjælland
  • Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved


Til vores dynamiske klinik i Næstved, søger vi nu en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, der kan indgå i det tværfaglige arbejde. Stillingen er en 37 timers stilling med mulighed for 4 ½ dages arbejdsuge.

Hvis du har erfaring som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, og du motiveres af en alsidig hverdag, hvor du både bevarer overblikket, kommunikerer med patienter og kolleger samt har ansvar for egne specialopgaver i tæt tværfagligt samarbejde, så kan denne stilling være noget for dig.

Vi tilbyder en arbejdsplads i udvikling, hvor der er stor fokus på godt humør, samarbejde og høj faglighed. Fællesskabet prioriteres, hvilket afspejler sig i form af vores fælles frokostpauser og diverse sociale arrangementer. Vi kan tilbyde et meningsfuldt arbejde i et inspirerende, varierende og tæt tværfagligt arbejdsmiljø med et godt samarbejde kolleger imellem.

Dine opgaver består bl.a. i:

  • Telefonvisitation og booking af tider
  • Koordinering af patientforløb i F-ACT – en fleksibel indsats med tæt tværfagligt samarbejde
  • Ad hoc-opgaver så som referater, sende erklæringer og skanne til journal
  • Registrering og dokumentation i sundhedsplatformen
  • Medicinhåndtering i form af receptfornyelse
  • Skriftlig korrespondance til kommuner og skoler

Vi søger dig som:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Har interesse for det tværfaglige samarbejde
  • Mestrer professionel, kompetent og serviceminded kontakt til såvel patienter, pårørende og kollegaer
  • Er kvalitetsorienteret i dit arbejde og bidrager til løbende udvikling og forbedringer i sekretariatet
  • Evner at prioritere og strukturere dine opgaver og bevare overblikket i en travl hverdag

Har du lyst til en rundvisning i klinikken, kan du ringe og lave en aftale, med lægesekretær Malene Blücher på telefon: 5853 8310, om et uformelt møde og snak om opgaverne. Der er mulighed for rundvisning torsdag d. 13. august eller torsdag d. 20. august – begge dage i tidsrummet 09.00-12.00.

Har du behov for yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte afsnitsledelsen v/ konstitueret oversygeplejerske Christa Jensen eller ledende overlæge Peter Fleng Daniel på telefon: 5853 8310.

Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Næstved her: https://www.psykiatrienregsj.dk/behandlingssteder/boerne-og-ungdomspsykiatrisk-klinik-naestved

Øvrige oplysninger

Ansøgning skal vedlægges dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via „søg jobbet

Ansøgningsfrist: 23-08-2026

Samtaler afholdes: 26-08-2026

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår: Overenskomst for Sundhedsadministrativt personale

Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Log ind