Robust og aktiv aflaster søges til Storm på 5 år, 3-4 timer hver anden weekend, Køge

deltid
Robust og aktiv aflaster søges til Storm på 5 år, 3-4 timer hver anden weekend, Køge
  • OLIVIA DANMARK A/S
  • Hørkær , 2. 20, 2730 Herlev
Kort om Storm :
Storm er en stor, glad dreng på 5 år med krudt i måsen, som bor i Køge sammen med sin mor, far, lillebror og familiens hund.

Storm er diagnosticeret med Dravet Syndrom, som giver ham nogle udfordringer i hverdagen.
Storm er fuldt funktionsdygtig men kræver verbal og lidt fysisk støtte til af- og påklædning samt bruger han ble, men er god til at udtrykke når den skal skiftes.
Storm har et begrænset sprog, men han er god til at udtrykke sig non-verbalt i form af lyde og kropssprog. Han er en impulsstyret og meget selvstændig dreng, som rigtig gerne vil hjælpe til, og han er god til at forstå og modtage beskeder. Storms impulsivitet kommer til udtryk ved, at det kan være en udfordring at fastholde en aktivitet grundet koncentrationsbesvær.

Storm holder meget af traktorer og store maskiner og så elsker han at være ude og bruge sin krop. Til dagligt er Storm udfordret af sin epilepsi i større eller mindre grad, hvorfor vi søger en sundhedsfagligt uddannet medarbejder til opgaven.


Opgaven:
Familien søger en aflaster som kan være sammen med Storm 3-4 timer hver anden weekend. Aflastningen består i sjove aktiviteter som f.eks. leg i haven, rollespils lege eller puslespil som kan styrke Storms finmotorik.

Det er et krav at du som familiens aflaster har kørekort, da det kan være besværligt at komme til familiens bopæl med offentlig transport.
Du vil blive oplært i at give anfalds brydende medicin, da det kan blive nødvendigt i samværet med Storm.


Hvad søger vi?

  • En person som er omsorgsfuld og tryghedsskabende
  • En person som er imødekommende, mødestabil og har et positivt og roligt sind
  • En person som er robust og aktiv
  • En person som er faglært SSA’er eller sygeplejerske
  • En person som har forståelse for det at arbejde i et privat hjem


Arbejdstiden:
Hver anden weekend, 3-4 timer.
Timerne aftales med familien, men vil som udgangspunkt placeres i formiddagstimerne.


Hvad kan vi tilbyde?

  • En stilling med faste timer
  • En familie som er åbne, samarbejdsparate og imødekommende
  • Et arbejde hvor du kan gøre en oprigtig forskel for en familie som har brug for dig
  • En fast områdeleder, som kan give dig støtte og sparring
  • Mulighed for at udvikle dig personligt og ikke mindst fagligt
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.



Løn:
Du bliver lønnet ud fra kompetencer og erfaring.



Ansøgning og kontakt:
Kan du se dig selv i ovenstående og kunne tænke dig at blive en del af en virksomhed som skaber udvikling, pleje og støtte til mennesker med særlige behov?
Så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted allerede i dag – vi kalder løbende til samtale.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Log ind