Respiratorisk handicaphjælper søges til ung kvinde i Herlev.

deltid
Respiratorisk handicaphjælper søges til ung kvinde i Herlev.
  • DUOS A/S
  • 2730 Herlev

Søger du job som respiratorisk handicaphjælper? Vil du arbejde i 12 timers vagter - dag og vågne nattevagter? Så er det måske dig, vi søger. 

Om jobbet

Stillingen er hos en kvinde på 27 år. Hun har tetraplegi (lammet i halsdelen - lammet på hænder og ben) og bruger respirator. Hun bor i et dejligt hus, som er indrettet efter hendes behov. Der er gode hjælperforhold med hjælperrum og eget toilet. Kvinden er sød og imødekommende, og hun går op i kost og ernæring og er glad for at tage på ture og på besøg hos venner. 

Opgaven er at overvåge den respiratoriske behandling, og assistere hjemmeplejen med personlig pleje. Kvinden er glad for at få lagt make-up og neglelak, så det skal du have lyst til at hjælpe med. 

Om dig

Det er ikke et krav, at du har respiratorisk erfaring, da du bliver sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Som menneske er du rolig og imødekommende, og du er god til at vurdere, hvornår du skal være på, og hvornår du skal være på sidelinjen. 

Du har kørekort, så du kan køre kvindens bil. 

Som respiratorisk handicaphjælper bliver du aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling. 

Se YouTube videoerne inden du sender en ansøgning 
Se tubeskift
Se sugning

Vagter:

Stillingen er på 24 timer om ugen. Vagterne kan være både dagvagter og vågne nattevagter på hverdage og i weekender og helligdage. Aktuelt er der tale om 12 timers vagter hvor mødetiderne er:  

Dagvagter kl. 07.00 – 19.00

Vågne nattevagter kl.: 19.00 – 07.00

Vær opmærksom på at det til februar 2025 ændres til 8 timers vagter hvor mødetiderne vil være: 

07.00- 15.00

15.00 - 23.00 

23.00 - 07.00

Da du er en del af et team hos borgeren, forventes det, at du er fleksibel og har mulighed for at dække ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Log ind