Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge? Brænder du for at hjælpe udsatte børn og unge med at finde ro, stabilitet og vælge en bedre vej i livet? På Egely, som er en sikret institution for børn og unge, søger vi lige nu engagerede medarbejdere med en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund – gerne med erfaring fra psykiatrien. Er det dig, vi leder efter?
Hvem er vi?
Egely er en sikret institution for børn og unge i alderen 12-17 år, som i en kortere periode har brug for trygge, strukturerede rammer og professionel støtte, hjælp og guidning i hverdagen.
Vi tager imod børn og unge fra hele landet og har plads til 16 unge i vores sikrede afdelinger og 5 i vores særligt sikrede afdelinger. Du vil blive en del af teamet på vores sikrede afdelinger, men der er et tæt samarbejde mellem vores teams på tværs af afdelingerne.
De børn og unge, vi arbejder med, har komplekse sociale, psykiske og adfærdsmæssige udfordringer. De har vanskeligheder som udadreagerende og kriminel adfærd og kæmper ofte med svære misbrugsproblematikker. Vores mål er at hjælpe dem med at finde ro og stabilitet, så de kan opbygge nye livsstrategier og tage skridt mod en bedre fremtid, når de forlader Egely.
En del af de unge er anbragt på Egely i varetægtssurrogat eller som led i en ungdomssanktion (afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet). Andre er sociale anbringelser f.eks. på grund af pædagogisk observation, længerevarende behandling eller farlighedskriteriet.
Du kan læse mere om Egely på: https://socialcenterlillebaelt.dk/afdelinger/egely
Din rolle på Egely:
Som medarbejder på Egely spiller du en afgørende rolle i at skabe en tryg og udviklende hverdag for vores børn og unge. Dine opgaver spænder bredt fra at planlægge og udføre forskellige pædagogiske aktiviteter, der fremmer trivsel og personlig udvikling, til relationelt arbejde og praktiske opgaver. Den primære opgave er samværet med de unge i et udviklingsperspektiv.
Du får god mulighed for at tænke kreativt i forhold til vores rammer og aktiviteter med de unge. Derfor søger vi også dig, der har lyst til at tænke ud af boksen og skabe meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Har du en fritidsinteresse eller hobby, du kan tage med på arbejde, så glem ikke at skrive det i din ansøgning.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med et team af erfarne fagfolk, herunder socialrådgivere, psykologer og sundhedspersonale, for at sikre og understøtte en helhedsorienteret tilgang til børnene og de unges behandling og udvikling.
Vi arbejder tværfagligt og har en helhedsorienteret tilgang til både pædagogisk og behandlingsmæssig støtte. Du vil være med til at tilrettelægge den socialpædagogiske indsats med udgangspunkt i de unges individuelle pædagogiske planer, og du vil deltage i tværfaglig sparring, ekstern supervision og sparring med dine kollegaer.
Hvad kan du forvente af os?
Hos os får du ikke bare et job. Du får et meningsfyldt arbejde, hvor du:
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har mod på at kaste dig ud i arbejdet med de unge og på at udvikle dig – både fagligt og personligt. Du:
Og ikke mindst, så er du positiv, har et godt humør og evnen til at bruge humor som et redskab i hverdagen.
Hvorfor skal du vælge Egely?
Hvis du ikke allerede er overbevist om, at Egely er stedet for dig, kan vi tilføje, at:
Arbejdstider og ansættelsesforhold:
Du vil få skiftende arbejdstider, og du skal være klar på at arbejde dag, aften og hver 2. weekend og helligdage. Skriv gerne i ansøgningen, hvis du har særlige ønsker til arbejdstider.
Stillingerne er på 37 timer ugentligt. I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes at hvis du vælger at søge en af stillingerne, og ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning.
Du får løn efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig! Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ulrik Nybo tlf. 23800313 eller Nick Treff Christiansen tlf. 21829424.
Ansøgningsfrist: Den 7. oktober 2024
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt hhv. den 9. og den 10. oktober 2024 i tidsrummet kl. 09.00 – 16.00.
Tiltrædelse: Den 1. december 2024 eller snarest derefter.
Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt, Egely, Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby.
Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest. Det er en betingelse fdor ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende.