Projektsygeplejerske til Botilbud Robert Jacobsens Vej

fuldtid
Projektsygeplejerske til Botilbud Robert Jacobsens Vej
  • Københavns Kommune - Projektsygeplejerske
  • Robert Jacobsens Vej 17A, 2300 København s

Har du lyst til at udvikle dig fagligt i dagtimerne?
Kunne du tænke dig at arbejde med nogle af Københavns psykisk sårbare borgere, hvor du og dine kolleger hver dag gør en forskel?

Og vil du være med til at sikre en høj kvalitet i de sundhedsfaglige opgaver på et §105-botilbud?

Så læs med her
Botilbuddet Robert Jacobsens Vej er et socialpsykiatrisk §105-botilbud med døgnstøtte beliggende i Ørestaden og tæt på offentlig transport. Der er mulighed for parkering af bil mod betaling.  

En stigende del af borgerne har udover psykiske udfordringer også somatiske sygdomme eller fysiske funktionsnedsættelser, samtidig med at borgerne naturligt bliver ældre. Dette stiller større krav til vores håndtering af medicin, sygdom, sundhed, forebyggelse og dokumentationen i vores overordnede arbejde med at tilbyde borgere de bedste muligheder for et værdigt og selvstændigt liv – både hvad angår lighed i sundhed, livskvalitet, beskæftigelse og boligform.

I 2022 oprettede vi en projektstilling som sygeplejerske som et spændende supplement til de øvrige personalegrupper. Stillingen er vagtfri dvs., at dine arbejdstimer ligger indenfor tidsrummet kl. 08.30-16.00 og der er ingen weekendvagter.

Den øvrige personalegruppe er en tværfaglig gruppe af kontaktpersoner, nattevagter og ledelse. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2025.

Vores nuværende projektsygeplejerske har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny kollega.

Anne fortæller: At være sygeplejerske på Robert Jacobsens Vej er meget alsidigt og man har hele sin viden i spil og brug for at tænke ud af boksen. Borgernes sundhedsfaglige problemstillinger er mangeartede og den gode relation er et vigtigt udgangspunkt. Faglighed og engagement er nøgleord i den levende kollegagruppe man samarbejder med.

Ansvarsområde og arbejdsopgaver
Du vil blive ansvarlig for, og involveret i, en stribe af forskellige opgaver, herunder:

  • være ansvarlig for at koordinere den sundhedsfaglige indsats i tilbuddet i samarbejde med øvrigt personale, ledere og centersygeplejerske
  • være ansvarlig for, i samarbejde med øvrigt personale, at stå for sundhed og sygepleje hos beboere med komplekse sygeplejefaglige behov
  • instruere, vejlede og undervise det øvrige personale i sundheds- og sygeplejeopgaver

 

  • have en undervisende og supporterende rolle i forhold til at sikre god og patientsikker kvalitet i botilbuddets medicinhåndtering, og du vil selv varetage nogle af egenkontrollerne
  • indgå i samarbejdet med almen huslæge og det ambulante psykiatriske team, som kommer på botilbuddet
  • være ansvarlig for udarbejdelse lokale instrukser ved behov
  • understøtte den sundhedsfaglige dokumentation, som foretages af øvrigt personale

    I forbindelse med din opstart skræddersyr vi et introduktionsprogram baseret på dine kvalifikationer og erfaring. Ud over introduktion på Robert Jacobsens Vej får du mulighed for at følge en sygeplejerske i lignende stilling på et andet botilbud, indtil du føler sig sikker på egen hånd. Herudover tilbyder vi dig:
  • familievenlig og attraktiv vagtfri arbejdstid
  • høj grad af selvstændighed og indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag
  • en arbejdsplads med engagerede kolleger, som brænder for borgerne, og som med hver vores faglighed og perspektiv bidrager til opgaven
  • en organisation, der har fokus på din trivsel og arbejdsmiljøet
  • et spændende job med stor mulighed for at præge stillingens form
  • et dynamisk og udviklingsorienteret tilbud, som du skal være med til at præge på flere niveauer
  • et spændende arbejde med mange alsidige opgaver og inspirerende tværfagligt samarbejde med en kompetent og glad kollegagruppe

Vi lægger vægt på, at du

  • er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation – erfaring indenfor det somatiske område er en fordel
  • er god til, og kan lide, at gå forrest i forhold til det sundhedsfaglige arbejde på botilbuddet
  • kan undervise, oplære og tilbyde sparring til kontaktpersonerne på let forståelig og pædagogisk vis
  • har stærke relationelle kompetencer – en gensidig tillidsbaseret relation mellem dig, dine kolleger og borgere er en forudsætning for, at du kommer i mål med arbejdet
  • ønsker at indgå som en naturlig del af den øvrige kollegagruppe og hjælper til i det daglige med opgaver efter behov fx ved ferier eller sygdom.
  • evner skriftlig formidling, har overblik både for detaljen og helheden

 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og reglerne for Ny Løn. Der indhentes offentlig straffeattest på alle nyansatte. Arbejdstiden er 28-32 timer ugentligt, og arbejdstiden er som udgangspunkt på hverdage mellem kl. 08.30-16.00. Dette kan aftales individuelt. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2024.


Interesseret?
Kontakt allerede nu tilbudsleder Charlotte Malm på 2142 0794 for at høre om din mulighed for at blive en del af botilbuddet Robert Jacobsens Vej. Du er også meget velkommen til at komme på besøg og 'hilse på huset'. Tilbudsleder Charlotte Malm træffes dog ikke i uge 31-32 grundet ferie.

Vedhæft uddannelsesbevis, CV samt andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Søg via linket senest torsdag den 15. august 2024

Vi afholder samtaler i uge 34.

Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=200625&DepartmentId=21196&MediaId=4716&SkipAdvertisement=true

Om Borgercenter Voksne (BCV) 
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt. 

 

 

Log ind