Projektleder til GMB Produktion

fuldtid
Projektleder til GMB Produktion
  • GMB Ejendomme ApS
  • Hårup Skovvej 6, 8600 Silkeborg

Hos GMB Produktion har vi spændende og omfattende byggeprojekter i pipelinen, og vi søger derfor erfarne projektledere indenfor erhvervs- og etagebyggeri. Som projektleder har du det overordnede ansvar for at planlægge, koordinere og styre projekter sikkert i mål fra start til slut i tæt samarbejde med dit team. Du får en selvstændig nøglerolle og skal være med til at løfte vores erhvervs- og etagebyggerier til nye højder. Du er med til at sikre, at kvaliteten og kommunikationen er i top, og at budgetter og tidsplaner overholdes. Du skal have gode samarbejds- og kommunikationsevner, da du blandt andet skal indgå i tæt samarbejde med eksterne rådgivere, bygherrer, relevante myndigheder og leverandører.

Vi leder efter en kollega, der kan stå i spidsen for projekterne og bane vejen frem. Du er initiativrig, selvstændig og formår at holde fokus på høj kvalitet i en omskiftelig hverdag. Du motiveres af at have frihed under ansvar, at du kan styre din egen hverdag og muligheden for at være en del af en koncern, hvor der er plads til nye idéer og højt til loftet. Du bliver desuden en del af en koncern der specialiserer sig i at opføre certificerede og bæredygtige byggerier i blandt andet træ.  

Arbejdsstedet vil være på vores nybyggede domicil i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg.

Hvem er den person vi leder efter?

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:

  • Daglig kontakt til eksterne rådgivere, bygherrer, relevante myndigheder, leverandører og intern produktion
  • Sikre fremdrift og få afstemt projektmaterialet ift. vores ønsker og krav
  • Bevarelse af overblikket over projekterne og fremsynethed ift. processen
  • Sikre at kvalitet og sikkerhed er i top, samt at alt relevant dokumentation bliver uploadet på de platforme, hvori vi arbejder
  • Styring af processen fra start til slut i tæt samarbejde med byggeledere ude på pladserne

Dine kompetencer

Det er et krav, at du har minimum 5 års erfaring med projektledelse indenfor erhvervs- og etagebyggeri, og vi forestiller os, at du har en uddannelse som bygningskonstruktør eller bygningsingeniør. Det er i øvrigt en fordel med en håndværksmæssig baggrund og kendskab til træ. Vi ser derudover meget gerne, at du:

  • Har god og dybdegående projektforståelse fra projektering til selve udførelsen
  • Er god til at kommunikere mundtlig og skriftligt, da du vil have daglig kontakt til både eksterne rådgiver, myndighederne, bygherre mm.
  • Er god til at samarbejde på tværs af organisationen (indkøb, økonomi, produktion, jord og anlæg)
  • Kan tage ejerskab og ansvar for projekterne
  • Har en udviklingsorienteret og kvalitetsbevidst tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Formår at arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarsfuldt
  • Trives med deadlines og bevarer overblik i en omskiftelig hverdag
  • Trives med at arbejde både udenfor på byggepladser og på kontoret i Fårvang
  • Besidder en god energi og en smittende arbejdsglæde
  • Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på

Hvem er vi?

GMB er en koncern baseret i Silkeborg med ca. 600 medarbejdere. Den blev stiftet i 2022 af en ejerkreds med mange års erfaring inden for ejendomsbranchen, og består af GMB Ejendomme, GMB Entreprenør, GMB Produktion og GMB Motorsport. Vi beskæftiger os hovedsageligt med elementbyggeri til private og erhverv, og vi gennemfører byggeprojekter hele vejen fra tegnebræt til færdigt byggeri. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og udleje bæredygtige boliger til bæredygtige priser, og vi er lige nu de eneste i verden der laver elementbyggeri ved hjælp af robotteknologi.

Vi er en dynamisk organisation i konstant udvikling, og derfor vil hver dag byde på nye spændende udfordringer og muligheder. Vores nye kollegaer bliver en del af et fællesskab, hvor kollegialt sammenhold går hånd i hånd med koncernens flade hierarki og uformelle omgangstone.

Vores spritnye hovedkontor ligger i den nordlige del af Silkeborg, hvor GMB Ejendomme og GMB Motorsport holder til, mens GMB Produktion og GMB Entreprenør holder til i Fårvang og Kjellerup. Vores nybyggede domiciler byder på topmoderne faciliteter, der indbyder til fællesskab og godt arbejdsmiljø. Morgenmad og frokost laves af vores dygtige kokke i restauranterne, og herudover kan du både før og efter arbejde frit benytte vores moderne fitnesslokaler.

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende hverdag
  • Friske og humørfyldte kollegaer
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Madordning med morgenmad og frokost
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte projektchef Kim Maribo på tlf. 54 34 22 71. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat. Opstart hurtigst muligt.