Produktionsmedarbejder med teknisk snilde

fuldtid
Produktionsmedarbejder med teknisk snilde
  • House of Pouches ApS
  • Holger Danskes Vej 11A, 8960 Randers SØ

Er du en erfaren produktionsmedarbejder, der trives i et dynamisk produktionsmiljø? Vil du være med til at sikre den høje kvalitet i en fødevaregodkendt produktion i tæt samarbejde med et engageret team? Så er det måske dig, vi søger.

House of Pouches er en ambitiøs og innovativ aktør i den hastigt voksende pouch-industri. Vores mål er at levere produkter af højeste kvalitet, hvor vi kombinerer ansvarlighed, innovation og forbrugerindsigt. Vi har fart på, og derfor søger vi en ny kollega til vores fabrik i Randers.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Maskinbetjening: Avanceret betjening og overvågning af vores produktionsmaskiner (nikotin, koffein og CBD pouches).

  • Kvalitetskontrol: Gennemførelse af streng kvalitetskontrol for at sikre, at alle produkter lever op til vores fødevaregodkendte standarder.

  • Procesoptimering: Aktivt samarbejde med resten af produktionsteamet om at optimere processer og identificere forbedringspotentialer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med maskinbetjening og en forudgående forståelse for produktionsprocesser.

  • Besidder teknisk snilde og kan tage selvstændigt ansvar, når der opstår driftsrelaterede udfordringer.

  • Er i stand til at træffe hurtige, effektive beslutninger i en dynamisk hverdag.

  • Er detaljeorienteret og har forståelse for at arbejde i et fødevaregodkendt miljø, hvor hygiejne og kvalitet er i højsædet.

Vi tilbyder:

  • En plads i en ambitiøs virksomhed, der konstant stræber efter at sætte nye standarder i branchen.

  • Et spændende og energisk arbejdsmiljø med gode kolleger.

  • Løn efter overenskomst.

  • En attraktiv frokostordning.

Arbejdstid:

Vi tilbyder fleksible rammer. Som udgangspunkt arbejdes der i 12-timers skift med 3 dages arbejdsuge, men der er også mulighed for at blive tilknyttet andre hold med 4 eller 5 dages arbejdsuger.

 

 

 

Ansøgning og kontakt

Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via maria@houseofpouches.com. Vi afholder samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tom Jensen på +45 3163 5202

 / tom@houseofpouches.com

Læs mere om os på www.houseofpouches.com.


Log ind