Produktionsleder hos JUMBO Stillads A/S i Kolding

fuldtid
Produktionsleder hos JUMBO Stillads A/S i Kolding
  • JUMBO STILLADS A/S
  • Stålvej 9, 6000 Kolding

Brænder du for at udvikle og optimere driften, motivere og lede produktionsmedarbejdere og være med til at sætte retningen i vores produktion? Så er det nu, du skal gribe chancen og søge stillingen som produktionsleder hos en dansk producerende virksomhed i udvikling og vækst.

Til at styrke vores produktionsledelse søger vi en profil med produktionserfaring og flair for IT, som kan være bindeled mellem kontoret og produktionen. Stillingen er nyoprettet og en del af vores vækststrategi. Der er derfor rig mulighed for både personlig og faglig udvikling.

I tæt samarbejde med produktionschefen og med direkte reference til den administrerende direktør, bidrager du til styrkelse af driften og du kommer til at samarbejde med kollegaer på tværs af hele organisationen. 

Omdrejningspunktet for din hverdag vil være: 

  • Ledelse, optimering og motivation af produktionsmedarbejdere
  • Planlægge, herunder ansættelse af, den rette bemanding af produktionsmedarbejdere
  • Udarbejde vagtplaner, samt afstemme og godkende fremmøde af produktionsmedarbejdere
  • Gennemføre tidsstudier, flowoptimering og leanprojekter for og effektivisering af produktionen
  • Produktionsplanlægning og koordinering af forecasts med salgs- og indkøbsafdeling
  • Optimering af indkøb hos leverandører af forbrugsmaterialer til produktionen
  • Disponere indkøb af råvarer til produktionen, i samarbejde med produktionschefen og indkøbsafdelingen, samt fakturakontrol

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring med produktionsledelse og er god til at motivere og lede medarbejdere
  • Har erfaring med produktionsplanlægning og kapacitetsstyring
  • Har sans for detaljer, kvalitetsoptimering og procesforståelse 
  • Har erfaring med og flair for ERP-systemer og rutineret bruger af IT
  • Trives i en kultur, som er handlingsorienteret og med frihed under ansvar 
  • Er robust og handlekraftig

Vi søger dig som er selvstændig, ansvarsfuld og initiativrig med godt humør. Du er naturligt serviceorienteret og ikke er bleg for at smøge ærmerne op og give en hånd med de praktiske opgaver, der kan forekomme.

Vi tilbyder dig:

  • Et job i en dynamisk, international virksomhed med et godt og positivt arbejdsmiljø
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • Stor berøringsflade i en organisation med mange dygtige kolleger
  • Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver efter devisen ”frihed under ansvar”
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og kort til beslutninger
  • Løn efter kvalifikationer, pension og en god sundhedsforsikring
  • Arbejdstid mandag-torsdag 07.00-16.00 og fredag 07.00-13.30

 

Ansøgning og kontaktoplysninger:

Har du lyst til at tage udfordringen op og være med til at løfte JUMBO til nye højder? Så send din ansøgning og cv. til HR@jumbo.as, mærket ” Produktionsleder”. Vi holder løbende samtaler og lukker jobopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

 

Har du lyst til at vide mere om JUMBO, kan du besøge vores hjemmeside www.jumbo.as

Hvem er vi:

JUMBO udvikler og producerer innovative, intelligente og konkurrencedygtige løsninger indenfor stilladssystemer, stilladskomponenter, stiger og tilknyttede produkter i aluminium og stål.

JUMBO er Danmarks største fabrikant af stilladser og stiger og blandt de markedsledende udbydere af vore kerneprodukter i de Nordiske lande. I Danmark sælges vore produkter via et veletableret forhandlernet af Tømmerhandler, Byggemarkeder, Værktøjsgrossister, Stilladsforretninger og Materieludlejere. Internationalt repræsenteres JUMBO af importører og distributører i 28 lande.

JUMBO ligger i Kolding i det sydøstlige Jylland. Det er her vores hovedkontor, lager og danske produktionsanlæg er beliggende på et samlet areal på 27.000 m2.