Produktionschef til ordreproducerende virksomhed i vækst

fuldtid
Produktionschef til ordreproducerende virksomhed i vækst
  • PRO-AUTOMATIC
  • Søndermarken 16, 6670 Holsted

Produktionschef ved Pro-Automatic A/S - Danmarks største produktionsfacilitet at eltavler

Kunne du se dig selv stå i spidsen for den fortsatte udvikling og optimering af Pro-Automatic's produktionsfacilitet i Holsted. Produktionsorganisationen består af 150+ medarbejdere fordelt på indkøb, planlægning, lager, produktion, logistik, HSEQ, test, PTA, faglig ansvarlige, lærlinge og produktionsledere.

Opgaven:

Produktionschefen får til opgave at gennemføre en kontrolleret vækst, hvor effektivitet og produktivitet skal være de primære styringsparametre. Vi forventer, at du formår at foretage de nødvendige investeringer i produktionen, så den fremstår Lean og i sync med det voksende ordreflow. Produktionschefen vil få en central rolle i virksomhedens ledergruppe.

  • Overordnet ledelse af produktionen (dagholdsskift) i tæt samarbejde med produktionsledere samt Supply Chain, faglig ansvarlige og HSEQ
  • Løbende opfølgning på og forbedring af produktivitet, rentabilitet, kvalitet
  • Sikre opretholdelse og efterlevelse af ISO9001 og ISO14001
  • Holde dig ajour med den tekniske udvikling, nationalt som internationalt
  • Sparring / coaching af medarbejdere i direkte reference
  • Gennemførsel af PU-samtaler
  • Sparring med lederkolleger, samt deltagelse i ledergruppemøder
  • Sparring på tværs af virksomheden og deltage i en IT-digitaliseringsrejse
  • Deltagelse i strategiproces, budgetproces, m.v.
  • Ansvar for kort- og langsigtet ressourcebehov
  • Ansvar for bygningsvedligehold af fabrikken
  • Gennemførsel af årlige lønforhandlinger
  • Ledelsesrepræsentant i arbejdsmiljøudvalg
  • Fremlægge status i produktionen via. fysisk deltagelse i en del af bestyrelsesmøderne

Geografi:

Arbejdet sker med udgangspunkt på fabrikken, som er placeret i Holsted.

Faglige kvalifikationer:

Du har allerede bevist at du er en dygtig leder gennem flere års erfaring med ledelse i en ordreproducerende virksomhed.

  • Du har formentlig en baggrund som produktionsingeniør, produktionsteknolog, maskinmester, eller en dokumenteret god forståelse og erfaring med produktions tekniske problemstillinger, som du løser analytisk og systematisk
  • Du arbejder rutineret med anvendelse af Lean - værktøjer i produktionen
  • Du er rutineret bruger af KPI’er, og har således også forståelsen for og redskaberne til at styre på dem
  • Du er i stand til at formidle både KPI’er og handlinger entydigt til resten af organisationen
  • Det forventes at du har et godt kendskab til de gængse IT-systemer
  • Gerne kendskab til el-tavleproduktion
  • Gode kommunikationsevner

Personlige kvalifikationer:

Vi er på udkig efter en energisk, proaktiv leder, der med sin naturlige lederstil skaber den autoritet og accept, der er nødvendig for at lede og udvikle dygtige og erfarne medarbejdere. Idet vi forventer et voksende aktivitetsniveau skal du være i stand til at planlægge fremadrettet og eksekvere i hverdagen.

  • Du har et højt energiniveau, går altid foran og sikrer dig at dine medarbejdere altid er med
  • Du er selvkørende og motiveres af de daglige arbejdsopgaver i produktionen
  • Du har empati og er ydmyg overfor andres faglighed og erfaring
  • Du udfordres af en travl og omskiftelig hverdag, der fokuserer på nytænkning og resultater gennem medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen

Virksomheden tilbyder dig:

En spændende opgave med en konkurrencedygtig løn. Virksomheden vækster og det er derfor gode udviklingsmuligheder. Udviklingsmulighederne vil både være på det faglige og det personlige plan.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henning Christensen på tlf. 23 23 88 45

Alle henvendelser behandles fortroligt og vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: Når vi har fundet den rette profil.

Om Pro-Automatic

Pro-Automatic blev etableret i 1992 og er i dag en af Danmarks førende B2B eltavle-producenter med over 200 medarbejdere.

Pro-Automatic er dedikeret - og en væsentlig aktør - til den grønne omstilling.

Pro-Automatic servicerer autoriserede elinstallatører, industrisektoren, sundhedssektoren og energisektoren primært i Danmark, Grønland og Færøerne.

Nye teknologier, grøn omstilling og innovative løsninger er afgørende for Pro-Automatic for at møde branchens komplekse behov. Pro-Automatics specialistviden, kapacitet og teknologier betyder udvikling og levering af høj-kvalitets eltavleløsninger i tæt samarbejde med vores kunder.

I Holsted er flere produktionsprocesser automatiseret og nye investeringer indenfor digitalisering og procesoptimering har høj prioritet for at fastholde produktionen i Danmark.

Pro-Automatic har afdelinger i Holsted, Nørresundby, Albertslund samt datterselskabet Fleks Tavler i Vejle.

Log ind