På vegne af NGI søger vi en erfaren Procurement Specialist, der får en central rolle i at fastholde og videreudvikle virksomhedens stærke Supply Chain. Her får du ansvar for egne leverandører og produktområder og bliver en vigtig spiller i arbejdet med at sikre de rette priser, leverancer og langsigtede samarbejder. Du refererer direkte til Chief Production Officer og får dermed en rolle tæt på både den operationelle forretning og de beslutninger, der sætter retningen for Supply Chain.
NGI har gennem mange år opbygget tætte relationer til sine vigtigste leverandører. Det har skabt et stærkt fundament, som du får ansvaret for at bygge videre på. Rollen handler derfor ikke kun om at købe ind, men i høj grad om at udvikle leverandørsamarbejdet, tænke langsigtet og omsætte virksomhedens behov til en stærk indkøbsstrategi.
Du får leverandørerne helt tæt påSom Procurement Specialist får du en udadvendt rolle med stor kontaktflade og et betydeligt selvstændigt ansvar. Du arbejder taktisk med dine leverandører og følger markedet, priserne og udviklingen inden for dine produktkategorier.
Du skal kunne udfordre, forhandle og stille krav – men samtidig forstå værdien af de langsigtede relationer. Målet er ikke nødvendigvis den billigste løsning her og nu, men at sikre NGI de rigtige leverandører, konkurrencedygtige vilkår og en robust Supply Chain på længere sigt.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Du vil fortsat have berøring med den operationelle del af indkøbet og blandt andet følge op på ordrer, planlægningsbehov og masterdata. Tyngden i rollen ligger dog på det taktiske indkøb, leverandørsamarbejdet og den langsigtede udvikling.
Du forstår, hvad du køberFor at lykkes i rollen er det vigtigt, at du har en god forståelse for teknisk indkøb. Det er en klar fordel hvis du har erfaring med indkøb af bearbejdede ståldele – eksempelvis CNC-bearbejdede, laserskårne og kantbukkede komponenter – og du forstår sammenhængen mellem pris, kvalitet, levering og produktion.
Samtidig er du vant til at arbejde med styklister og indkøb til færdigvarer bestående af flere forskellige komponenter. Din erfaring rækker dermed ud over klassisk disponering og indkøb af standard- og hyldevarer.
Hvem er du?Du er købmand med teknisk forståelse og stærke relationelle kompetencer. Du trives i forhandlingen, men ved også, at de bedste leverandørsamarbejder skabes gennem tillid, tydelighed og langsigtet tænkning.
Vi forestiller os desuden, at du:
Hos NGI får du mulighed for at træde ind i en indkøbsfunktion med et stærkt fundament – men også med plads til at tænke nyt. Du får egne ansvarsområder og mulighed for at påvirke, hvordan leverandørsamarbejder, kategorier og indkøbsprocesser skal udvikles fremadrettet.
Det er en rolle for dig, der gerne vil mere end den daglige disponering. Du kommer tæt på beslutningerne og får mulighed for at kombinere din tekniske indsigt med relationer og strategisk tænkning.
Samtidig får du en bred kontaktflade og et tæt samarbejde med blandt andet salg, teknik og R&D, hvor din viden om leverandørmarkedet bliver et vigtigt input, når nye produkter og løsninger skal bringes fra idé til virkelighed.
Klar til at sætte dit præg på indkøbet hos NGI?Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Klik på "Send ansøgning" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde.
Læs mere om NGI på www.ngi.dk,og hvordan det er at arbejde hos NGI på https://ngi-global.com/company/career/.