Konsulent til internationale indsatser
Er du på udkig efter et job, hvor du kan kombinere din sans for fremdrift og resultater med at arbejde for en meningsfuld sag? Danske Handicaporganisationer (DH) er på jagt efter en konsulent til at drive vores nye veteranindsats i Ukraine og styrke vores engagement og forvaltning af Handicappuljen, som er en del af DH’s Globale Handicapprogram.
I DH arbejder vi for at forbedre vilkårene for mennesker med handicap i Danmark og internationalt. Vores internationale samarbejde er finansieret af Udenrigsministeriet og fokuserer på at fremme rettigheder og inklusion af mennesker med handicap i verden omkring os. Det gør vi gennem egne partnerskaber, politisk interessevaretagelse og via Handicappuljen, hvor handicaporganisationer kan søge om bevillinger til at understøtte partnerskaber med søsterorganisationer i det Globale Syd samt i Ukraine og den øvrige del af EU’s østlige naboregion.
Du får en nøglerolle i at understøtte vores nye indsats i Ukraine, der har fokus på reintegration af veteraner med handicap i det ukrainske samfund. Indsatsen føres ud i livet i tæt samarbejde med DH’s ukrainske og danske samarbejdspartnere og løber over de kommende to år med mulighed for to års forlængelse, såfremt programmet leverer på de planlagte mål.
Herudover vil du få egne ansvarsområder indenfor forvaltning af Handicappuljen, herunder særligt opgaver relateret til engagement og formidling. Det indebærer bl.a. at bidrage til at udarbejde politikker og retningslinjer for Handicappuljen, understøtte det frivillige og organisationsbårne engagement, formidle resultater og afholde seminarer og læringsfællesskaber, der understøtter danske og internationale partnere i at udvikle stærke projekter og programmer.
Endelig vil du bidrage til afdelingens øvrige opgaveløsning efter behov. Opgaverne varetages i tæt samarbejde med teamleder og teamkoordinator for indsatserne.
Vi forventer, at du…
Der kan forventes begrænset rejseaktivitet. Du kan læse mere om DH’s internationale arbejde på vores hjemmeside her.
Vi tilbyder…
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, der er tidsbegrænset til 2 år med evt. mulighed for forlængelse. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
DH som arbejdsplads
Du vil indgå i Afdeling for Internationalt Samarbejde, der består af 9 engagerede medarbejdere. Afdelingen er en del af DH''s sekretariat med i alt 40 medarbejdere, der sammen arbejder for at gøre en forskel og skabe konkrete resultater for mennesker med handicap.
Som arbejdsplads værner vi om et velfungerende arbejdsmiljø og godt kollegaskab på tværs af organisationen, og vi ønsker at bidrage til en god balance mellem arbejds- og privatliv.
Vi arbejder i verdens mest tilgængelige kontorhus lige ved Høje Taastrup Station.
Ansøgningsproces
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link senest mandag den 9. marts. Vi forventer at afholde første runde samtaler d. 12. marts og 2. runde samtaler d. 24. marts. Forventet tiltrædelse snarest muligt og senest 1. maj 2026.
Vi ønsker en arbejdsplads med plads til forskelle og mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset køn, alder, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Vil du vide mere?
Kontakt international chef Line Brøgger Kjærgaard på tlf. 61718027/lbk@handicap.dk.