Plejecenter Egeparken søger sygeplejerske til dagvagt

fuldtid
Plejecenter Egeparken søger sygeplejerske til dagvagt
  • Egedal Kommune
  • Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke
Er du sygeplejerske med bred faglig baggrund? Brænder du for at udvikle, formidle og kvalitetssikre sygeplejen. Så er det dig vi søger!
 
Vi søger en sygeplejerske som kan sætte den sundhedsfaglige retning. Du skal være med til at skabe en kultur med synligt engagement for patientsikkerheden og høj faglig kvalitet. Du bliver en del af et team på tre sygeplejersker.
 
Om Egeparken
Egeparken er beliggende ved Egedal station tæt på naturskønne omgivelser og er et hjem for 72 beboere. Egeparken er fordelt på tre etager med en dejlig gårdhave. Huset har en varm atmosfære og et engageret personale, som stræber efter at skabe et trygt og meningsfyldt hverdagsliv for beboerne. Vi ønsker, at hver beboer skal have mulighed for at fortsætte med de ting, de holder af, og dermed opleve glæde og livskvalitet.
 
Om stillingen
Som sygeplejerske på Egeparken bliver du tilknyttet en etage, men vil også indgå i en tværgående funktion i hele huset. Du kommer til at samarbejde og sparre med de øvrige sygeplejersker på Egeparken. Du kommer til at have ansvaret for koordinering af sygeplejeopgaverne på egen etage og i hele huset - dette sker i tæt samarbejde med ledergruppen. Du vil være ansvarlig for facilitering af triage, socialpædagogiske handleplaner og beboerkonferencer.
 
Som sygeplejerske på Egeparken kommer du til at gøre brug af sygeplejerskens virksomhedsområder – udvikle, formidle, lede og udvikle sygepleje. Du kommer til at gøre brug af dine kliniske kompetencer og dit kliniske blik, og du skal arbejde med at have fokus på opgaveløsning, kvalitetsudvikling i sygeplejen og faglig sparring. Du vil være ansvarlig for den sygeplejefaglige udredning. Du kender til målepunkterne for de sundhedsfaglige tilsyn og er i stand til at kvalitetssikre journalerne og den sygepleje der udføres. Du vil være ansvarlig for medicingennemgang og journalaudit i tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenterne.
 
Hos os får du en rummelig arbejdsplads, hvor vi vægter personlige og faglige forskelligheder højt. Vi er et hus i udvikling hvor kerneopgaven altid er i centrum. Vi tager fælles ansvar for vores arbejdsplads, og lader den enkeltes kompetencer komme i spil. Vi vægter sparring, udvikling og læring højt og tager fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø.
 
Vi tilbyder:
  • Grundig introduktion tilpasset dine individuelle kvalifikationer og kompetencer.
  • Indflydelse på egen vagtplan. 
  • En nærværende og lyttende leder som har fokus på din trivsel.
  • En hverdag med afvekslende opgaver, som spænder fra at være tæt på beboerne og plejen - til de mere administrative undervisnings- og koordineringsindsatser, hvor klinisk lederskab spiller en central rolle.
 
Til gengæld forventer vi, at du:
  • Er reflekterende, udviklingsorienteret og ansvarsbevidst. Du kan tænke og handle kreativt og ser på beboerens ressourcer frem for begrænsninger.
  • Er medansvarlig for den løbende kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling. 
  • Har flair for at arbejde med dokumentation og IT, samt kan kommunikere tydeligt mundtligt og skriftligt. Egedal kommune anvender CURA.
  • Har lyst til at være tovholder indenfor selvvalgt fagområde, som kunne være palliation, diabetes, demens, sårbehandling eller andet, samt stå for undervisning inden for eget fagområde. 
  • Er fagligt velfunderet og står på mål for egen faglighed, reflekterer over egen praksis, har lyst til at dygtiggøre dig og udvikle egen faglighed.
  • Er en dygtig formidler og kan videregive ny viden til såvel kollegaer som beboere og familie/venner. 
  • Kan udarbejde lokale instrukser og implementere dem. 
  • Trives i og bidrager til det gode arbejdsmiljø og løsning af opgaver i fællesskabet på tværs af egen etage og i huset.
 
Yderligere oplysninger
Stilling i dagvagt indenfor tidsrummet 6.30-16.00 og med arbejde efter aftale i gennemsnit hver 6. weekend. Gerne 37 timer - men kan tilpasses dine ønsker.
 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
 
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme forbi inden du søger, så er du velkommen til at kontakte gruppeleder Vivian Hansen på telefon 7259 7363 eller gruppeleder Line Jentoft på telefon 7259 7361.
 
Ansøgningsfrist er den 26. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt den 28. oktober 2025 i tidsrummet mellem kl. 9.00-13.00.
 
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

Log ind