Plastmagerelev

fuldtid
Plastmagerelev
  • BORRING PLAST A/S
  • Vædegårdsvej 8, 5690 Tommerup
Vil du være med til at forme vores produkter og din fremtid?
Vi søger 1 plastmagerelev.

Er du i gang med en plastmageruddannelse, eller kunne tænke dig at komme det?
Elsker du at lære nye ting og sætter du en ære i at være grundig? Så vil vi gerne have dig med i vores team.

Hos Borring Plast A/S fremstiller vi en bred vifte af produkter til bl.a. vindmølleindustrien, møbelindustrien, fritids- og legetøjsindustrien samt tech industrien. Du får derfor en unik mulighed for at komme helt tæt på plastproduktion af rigtig mange forskellige produkter.

Vi er et team på 19 dedikerede medarbejdere, og du vil være i tæt samarbejde med formværktøjsmagere og tidligere uddannede plastmagerelever.

Arbejdsopgaver omfatter:
• Opstilling af værktøjer og indkøring af sprøjtestøbemaskiner samt robotter på maskiner fra 35 T til 500 T
• Overvågning af sprøjtestøbeproduktionen for at sikre en stabil produktion i den rette kvalitet
• Fejlretning på maskiner
• Vedligeholdelse af orden og systematik i sprøjtehallen
• Reparation af produktionsudstyr – ofte i tæt samarbejde med vores formværktøjsmager

Kan du sige ja til nedenstående?
• Jeg er i gang med en plastmageruddannelse, eller kunne tænke mig at komme det.
• Jeg er mødestabil
• Jeg kan arbejde selvstændigt og struktureret
• Jeg fungerer godt i et team
• Jeg forstår produktionsprocesser – (eller jeg vil rigtig gerne lære det)
• Jeg kan være ”hjemmefra” i de 20 uger, hvor der er skoleophold i Hadsten

… så vil vi rigtig gerne høre fra dig og give dig en fremtidssikret uddannelse med mange muligheder.

Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Brian Bekker Larsen på telefon 42231003 eller mail bbl@borringplast.dk.
Ansøg hurtigst muligt. Der vil være løbende samtaler. Send din ansøgning til: bbl@borringplast.dk

Efter uddannelsen er der mulighed for job hos Borring Plast A/S.

Log ind