Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, søger bioanalytiker til laboratorium for molekylærpatologi

fuldtid
Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, søger bioanalytiker til laboratorium for molekylærpatologi
  • Hospitalsbyen
  • Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Patologiafdelingen på Aalborg Universitetshospital søger en bioanalytiker til et års fuldtidsvikariat i Laboratorium for Molekylærpatologi med opstart d. 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale. I stillingen kommer du tæt på kræftdiagnostik, præcisionsmedicin og specialiseret laboratoriearbejde i et stærkt fagligt fællesskab.

Om jobbet

Du bliver en del af et team, der brænder for kvalitet og udvikling, og som arbejder tæt sammen med molekylærbiologer og læger.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Udførelse af molekylærpatologiske analyser, fx PCR-, NGS- og andre DNA/RNA-baserede metoder
  • Håndtering og forbehandling af prøvemateriale samt betjening og overvågning af laboratorieudstyr
  • Deltagelse i kvalitetssikring, validering og dokumentation. Afdelingen er akkrediteret efter DANAK ISO 15189
  • Medvirken til implementering af nye metoder og optimering af arbejdsgange
  • Tværfagligt samarbejde med bioanalytikere, læger og molekylærbiologer i Patologiafdelingen
  • Fokus på patientsikkerhed, datasikkerhed og høj faglig kvalitet i alle processer
Hvem er du?

For at lykkes i jobbet forventes det, at du:

  • Har uddannelse som bioanalytiker
  • Har erfaring fra klinisk laboratoriearbejde, gerne inden for molekylærbiologi eller patologi
  • Arbejder systematisk og har blik for kvalitet og dokumentation
  • Kan samarbejde respektfuldt og tillidsfuldt på tværs af faggrupper
  • Kommunikerer klart og konstruktivt – både mundtligt og skriftligt
  • Tager ansvar, er fleksibel og bidrager aktivt til et positivt og inkluderende arbejdsmiljø
Hvorfor arbejde i Patologiafdelingen?

Du kan se frem til:

  • At arbejde i et helt nyt laboratorium i Hospitalsbyen
  • En grundig introduktion til anvendte teknikker
  • Et lærende miljø med plads til faglig refleksion, læring og udvikling
  • Et arbejdsmiljø med høj trivsel, humor og en uformel omgangstone
  • Tæt tværfagligt samarbejde om at skabe den bedst mulige diagnostik og behandling for patienterne
  • Løbende faglig sparring og mulighed for efteruddannelse inden for relevante områder
  • Fleksibel planlægning af arbejdstid i dialog med kolleger og ledelse
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefbioanalytiker Jette Christensen tlf. 22238086 eller molekylærbiolog Lykke Grubach tlf.61890052



Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Danske Bioanalytikere.

Log ind