Park & Vej søger en engageret maskinkyndig medarbejder til pleje af grønne områder

fuldtid
Park & Vej søger en engageret maskinkyndig medarbejder til pleje af grønne områder
  • Allerød Kommune
  • Vassingerødvej 2, 3540 Lynge

Park & Vej i Allerød Kommune har en ledig stilling i Team Lynge Blovstrød. Vi søger en ny kollega med erfaring inden for drift af grønne elementer på udeområder. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Vi forventer opstart 1. oktober 2026. Arbejdstiden ligger mellem 7.00-15.30 mandag – torsdag og 7.00-12.00 fredag.

Om os
Park & Vej er en selvstændig virksomhed i afdelingen Teknik og Drift i Allerød Kommune. Vi holder til på Materielgården i Lynge. Park & Vej varetager drift og vedligehold af kommunens veje, grønne områder, udearealer på skoler og institutioner samt idrætsanlæg. 

Vi kan tilbyde:

  • Gode kolleger i et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø
  • Ordentlige arbejdsforhold og masser af frisk luft
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder og kort afstand til alle, fra chef og kolleger
  • En dagligdag, hvor du selv er medbestemmende og må tage ansvar for de daglige arbejdsopgaver

Om stillingen
Du vil indgå i et af vores grønne teams, hvor du i samarbejde med andre dygtige kolleger sørger for at sikre at teamets opgaver bliver planlagt og løst. Opgaver og kort styres via forskellige digitale platforme. Det er vigtigt at du er fortrolig med at bruge digitale løsninger i forbindelse med arbejdet. 

Arbejdsopgaverne er alsidige. Det kan omfatte alt fra græsklipning, betjening af større maskiner, buskrydning, klipning af hæk, beskæringsarbejde, træfældning, ukrudtsbekæmpelse, fejning, vanding og renholdelse. 

I sommerhalvåret vil der være kørsel med redskabsbærer (hækklipning og græsslåning) mindst 3 dage om ugen. De skæve opgaver som ikke lige passer ind i andre afdelinger, har det med at ende hos os, derfor ender det ofte med mange forskelligartede ekstraopgaver. Om vinteren står vi for vintertjeneste og i milde perioder er der mange opgaver med beskæring af træer og vinterpleje af grønne arealer. Gerne erfaring med beskæring fra lift. 

Om dig
Vi sætter en stor ære i, at kommunens faciliteter får den bedst mulige pleje samt at kommunens borgere og øvrige gæster får den bedst mulige oplevelse inden for de givne rammer.

Vi forventer derfor at du:

  • Har erfaring fra lignende stillinger
  • Du har en positiv indstilling, der er med til at skabe arbejdsglæde hos dig selv og dine samarbejdsrelationer
  • Er imødekommende og engageret og har lyst til at gøre en forskel for kommunens borgere
  • Er fleksibel, pligtopfyldende, mødestabil
  • Har forståelse for at de opgaver vi løser har værdi for borgerne
  • Er god til at samarbejde i rutineopgaver, men også kan arbejde selvstændigt og være omstillingsparat
  • Gerne være fagudlært indenfor faget, hvor du kan prioritere i opgaverne og planlægge derefter
  • Minimum har kørekort til kategori B og gerne til BE
  • Har erfaring med betjening af små og større maskiner
  • redskaber til pleje af grønne arealer
  • Gerne har erfaring med arbejde langs veje – eventuelt har gennemført kurset ”Vejen som arbejdsplads”

Din primære arbejdstid vil være i dagtimerne på hverdage, dog vil det være et krav for en fastansættelse, at du i vinterhalvåret indgår i kommunens vinterberedskab og dermed står til rådighed for arbejdets udførelse når dette kræves. 

Derfor skal du vælge os
Park & Vej arbejder efter Allerød Kommunes værdigrundlag, hvor vi skaber resultater gennem dialog, der er præget af Respekt, Åbenhed og Troværdighed. 

I Park & Vej sikrer vi, at de arealer vi har ansvaret for, fremtræder pænt og vedligeholdt. Vi udfører vintertjeneste efter det politisk vedtagne serviceniveauer samt de kontrakter og aftaler vi har med kommunens andre afdelinger. Vi værner om at have et godt socialt sammenhold og et ordentligt arbejdsmiljø.

Praktiske informationer
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Tanja Danielsen på tlf. 29 13 94 47 eller Driftschef Jacob Johan Mohr Markmann på tlf. 20 90 12 70 for at høre nærmere om stillingen. Du uploader din ansøgning sammen med CV og andre relevante dokumenter via linket i annoncen senest 27. august 2026. Vi indkalder løbende til samtale og holder de sidste samtaler 28. august. Vi indhenter referencer og straffe oplysninger samt børneattest forud for endelig ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for 3F for Specialarbejdere m.fl.
 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Log ind