Har du lyst til at gøre en forskel i 0-6-årige børns hverdag? Trives du i en hverdag fyldt med leg, læring og nærvær? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til vores daginstitution til en stilling på til 37 timer om ugen.
I alle tre huse arbejder vi ud fra samme pædagogiske fundament, som er NEST-principperne, neuropædagogik, samt Styrkede Børnefællesskaber. Dette betyder, at vi som børnehus og på institutionsniveau vil sætte fokus på kerneopgaven og fundamentet for det gode børneliv på tværs af vores børnehuse. Vi ser derfor gerne, at du er omstillingsparat og klar på at møde nye måder at tænke det gode børneliv på, og at du kan bidrag dertil. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og vægter tryghed, trivsel og udvikling højt i vores daglige pædagogiske arbejde.
Kragelund Børnehus er certificeret friluftsinstitution og ligger naturskønt i den vestlige del af Silkeborg kommune, med adgang til skov, marker og boldbaner. Vi bruger naturen og alle de muligheder der er i den dagligt, og vi håber derfor, at vores nye kollega også kan bidrage til gode idéer og oplevelser her. Børnehuset er godt forankret i lokalsamfundet og har god forældreopbakning med et aktivt aktivitetsråd. Institutionen er normeret til 12 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
Vi er en engageret og fagligt stærk personalegruppe, der samarbejder tæt og vægter fællesskabet højt – både blandt børn og voksne.
Erfaring fra arbejde med børn er en fordel – men ikke et krav.
Vi tilbyder:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Stillingen er på 37 timer. Med opstart hurtigst muligt.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Daglig leder Anne Lauritzen på tlf. 24 89 79 44.
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
Vi ser frem til at høre fra dig :)
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.