Pædagog til GFO Maglegård og 3. årgang

fuldtid
Pædagog til GFO Maglegård og 3. årgang
  • Gentofte Kommune
  • Maglegård Skolevej 1, 2900 Hellerup

Brænder du for fællesskaber, bevægelse og børns udvikling?

På Maglegårdsskolen søger vi en engageret og relationsstærk pædagog til en fast stilling med ansættelse 1. oktober 2026.

Du bliver en vigtig del af vores GFO-team og tilknyttes samtidig 3. årgang som klassepædagog, hvor du sammen med lærere og pædagoger er med til at skabe stærke læringsfællesskaber og en tryg overgang mellem skole- og fritidsliv.

Om stillingen

Stillingen er delt mellem skole og GFO. I skoletiden indgår du som klassepædagog på 3. årgang, hvor du arbejder tæt sammen med årgangens lærere om elevernes trivsel, deltagelsesmuligheder og udvikling. Om eftermiddagen bliver du en del af GFO Maglegård, hvor du er med til at skabe inspirerende aktiviteter og stærke fællesskaber for børnene.

Vi søger en pædagog, der har lyst til at gøre en forskel – både i undervisningen og i fritiden.

Vi håber, at du:

  • er uddannet pædagog.
  • brænder for relationsarbejde og børnefællesskaber.
  • har interesse for sport, bevægelse og udeliv, og har lyst til at omsætte det til spændende aktiviteter for børnene.
  • trives med at være en aktiv medspiller i både skole og GFO.
  • kan arbejde struktureret og bidrage med idéer, initiativ og godt humør.
  • ser værdien i et tæt samarbejde med kolleger og forældre.

Hos os får du:

  • en arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab.
  • engagerede kolleger, der samarbejder på tværs af skole og fritid.
  • mulighed for at præge aktiviteter og udvikle nye tilbud til børnene.
  • en skole og GFO, hvor fællesskab, deltagelse og trivsel er omdrejningspunktet.
  • en ledelse, der prioriterer sparring, udvikling og et godt arbejdsmiljø.

Om GFO Maglegård

GFO Maglegård er en del af Maglegårdsskolen i Hellerup og har omkring 250 børn fra 0.-3. klasse. Vi arbejder hver dag for at skabe trygge, udviklende og inkluderende fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til.

Vi tror på, at børn udvikler sig bedst gennem deltagelse i meningsfulde fællesskaber. Derfor arbejder vi med en tydelig rød tråd mellem skole og fritid, hvor leg, bevægelse, kreativitet og relationer går hånd i hånd.

På Maglegårdsskolen arbejder vi ud fra vores fælles værdigrundlag Maglebarnet, hvor livsduelighed, fællesskab, samarbejde, robusthed og læringstilgang danner rammen om vores pædagogiske praksis.

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfrist d.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt, med ansættelse 1. oktober 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte GFO- og FC-leder Mads Thygesen på telefon 21 33 46 90.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til fællesskabet på Maglegård.

Log ind