Til vores afdeling i Stenløse, hvor der i dag er 14 medarbejdere, søger vi en operatør til fremstilling af tabletter.
Arbejdsopgaver:
Omstille tabletmaskiner ved produktskift og sikre korrekt opsætning.
Justere og finindstille maskinerne, så produktionen forløber optimalt.
Overvåge maskinernes drift og løbende optimere proces og indstillinger.
Fejlfinde og afhjælpe tekniske problemer for at minimere driftsstop.
Gennemføre kvalitetskontrol og sikre, at produkterne lever op til gældende kvalitetskrav.
Rengøre og klargøre maskiner i forbindelse med omstillinger og produktskift.
Dokumentere produktionsdata og følge gældende procedurer og instruktioner.
Kvalifikationer:
Har hænderne godt skruet på og trives med praktisk arbejde.
Har teknisk forståelse og interesse for mekanik og maskiner.
Er god til at fejlfinde og tænker logisk, når udfordringer opstår.
Kan omstille, justere og finindstille maskiner – eller har lyst og evne til at lære det.
Er nysgerrig og motiveret for at lære nye maskiner og processer.
Arbejder selvstændigt, men er også en god holdspiller.
Er kvalitetsbevidst og arbejder struktureret.
Vi vægter den rette indstilling og tekniske forståelse højere end specifik brancheerfaring. Hvis du er typen, der kan "få ting til at virke", har hænderne godt skruet på og motiveres af at fejlfinde og optimere maskiner, vil vi gerne høre fra dig.
Arbejdstid:
Daghold (37 timer): mandag – torsdag kl. 07.00 – 15.30 samt fredag kl. 07.00 – 12.15
Vi kan tilbyde:
Et job i en solid og velkonsolideret dansk virksomhed, med pensionsordning, frokostordning samt et uformelt arbejdsmiljø.
Tiltrædelse / Ansøgning:
Hurtigst muligt Ansøgning samt CV bedes sendt pr. e-mail til: persano@persano.dk. Mærk ansøgningen ”Tabletoperatør Stenløse”. Vi indkalder løbende til samtale, og alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.
Persano Group er en dansk virksomhed med stolte traditioner. Det er 90 år siden, vi producerede den første krukke creme. Vi driver i dag en af Nordens mest succesfulde virksomheder med speciale inden for personlig pleje, kosttilskud og mundhygiejne. Vi er stolte af vores danske traditioner med konstant fokus på bæredygtig og innovativ teknologi og kvalitet. Vi producerer en bred vifte af kvalitets- og miljørigtige produkter for nogle at markedets stærkeste mærker. Vi råder ikke over egne brands, for os er kunden i fokus.