Har du flair for både mennesker og proces. Ser du muligheder i en travl hverdag og kan bevare overblikket med mange bolde i luften - så har du muligheden for at blive en del af vores team. Så grib chancen! Bliv vores nye kollega, og kom med på en spændende rejse, hvor vi løbende udvikler organisationen så vi kan fortsætte med at levere god service til vores patienter. Du får ansvaret for ca. 40 medarbejdere og bliver en del af et stærkt lederteam på fire områdeledere og en enhedschef som har ansvaret for Rengørings- og Logistikenheden. Portørerne arbejder i døgndrift – alle ugens dage – for at sikre, at hospitalets kliniske personale og patienter får den bedste service.
Om os Logistikenheden har ansvaret for en bred vifte af ydelser, herunder patienttransporter, levering af varer, medicin og sterilvarer, samt håndtering af affald og post. Sengelogistikken er en central del af vores service til hospitalets afsnit.
Vi er ca. 250 medarbejdere fordelt på forskellige områder og funktioner. Samarbejde, ansvarlighed og godt humør er kernen i vores hverdag, og vi lægger vægt på åbenhed, tillid og respekt for hinandens forskelligheder.
Udvikling af organisationen Vi er i gang med en spændende udviklingsrejse, hvor vi løbende optimerer vores processer og implementerer nye løsninger, så vi kan levere endnu højere kvalitet og effektivitet.
Som områdeleder bliver du en central drivkraft i denne udvikling. Du skal omsætte idéer til handling, forankre forandringer i organisationen og sikre, at dit team har de rette kompetencer og rammer for at lykkes. Vi ønsker en leder, der kan styrke samarbejdet på tværs, skabe en kultur med løbende forbedringer og bidrage til, at vi er på forkant med hospitalets behov.
Om jobbet
- Ledelse af ca. 40 medarbejdere som er uddannede portører.
- Sikre stabil drift med høj servicekvalitet – døgnet rundt.
- Implementere og optimere nye logistiske løsninger og systemer.
- Udvikle arbejdsgange og processer i tæt samarbejde med kolleger, medarbejdere og hospitalets kliniske personale.
- Bidrage aktivt til Logistikenhedens strategiske mål og projekter.
- Sikre et godt arbejdsmiljø
Om dig Vi forventer, at du:
- Har erfaring med ledelse af medarbejdere på forskellige niveauer.
- Arbejder målrettet med både drift og udvikling.
- Har erfaring med vagtplanlægning og drift fra en anden stor driftsorganisation.
- Skaber trivsel og et godt arbejdsmiljø gennem åbenhed og tillid.
- Motiverer medarbejdere og udvikler en kultur med løbende forbedringer.
- Er nysgerrig på nye tendenser, modig til at afprøve idéer og forandringsvillig i en dynamisk hverdag.
- Taler, skriver og forstår dansk.
Kendskab til hospitalsdrift er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- En central rolle i udviklingen af hospitalets portørgruppe.
- Mulighed for at implementere nye koncepter og sætte dit personlige præg på løsningerne.
- En arbejdsplads i forandring med højt til loftet og et stærkt kollegaskab.
- Flad struktur med kort vej til beslutninger.
Stillingen kræver interesse for drift 24/7.
Ansøgningsfrist: 15. september 2025
Tiltrædelse: 1. november 2025 eller efter aftale.
Kontakt: Enhedschef Malene Reinecke tlf.: 20496812.
Herlev Hospital er en røgfri arbejdsplads.