Hotel Traneklit i Gl. Skagen søger oldfrueassistent med opstart 1. januar 2025.
På Hotel Traneklit er vores fokus at give alle hotellets aktionærer/ejere en god og mindeværdig ferieoplevelse.
Vi søger en detalje orienteret, ansvarsbevidst og serviceminded oldfrueassistent.
I samarbejde med oldfruen og vores lørdags personale, skal du sørge for at holde hotellets lejligheder og fællesarealer rengjorte og flotte til hotellets gæster.
Du vil deltage i kontrol af rengøringskvaliteten og planlægningen af de daglige opgaver.
Derudover vil du også indgå i udførelsen af rengøringsopgaverne på hotellet.
Vi forventer:
• at du er imødekommende, positiv og har et godt humør.
• kan tale og forstå dansk på et grundlæggende niveau.
Arbejdstiden er 20 timer pr. uge – med mulighed for fuld tid i en begrænset periode.
I timetallet indgår lørdagsarbejde, med mulighed for fri-lørdage.
Arbejdstiden er fleksibel og aftales med oldfruen.
Udover oldfruen og lørdags personalet indgår du også i samarbejdet med administrationspersonalet på kontoret. Vi hjælper hinanden med at skabe de bedste rammer for vores aktionærer/ejere.
Vi kan tilbyde:
• God løn og pensionsordning
• Fleksibel arbejdstid
• Frihed under ansvar
• Gode og engagerede kollegaer
Lyder dette noget for dig, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning til mail: traneklit@traneklit.dk
Der afholdes løbende samtaler.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan inspektør Torben Thomsen kontaktes på mobil nr.: 23 28 87 77
Om Traneklit:
Hotel Traneklit A/S er et timeshare-hotel med 22 skønne ferielejligheder i Gl. Skagen. Hotellet har eksisteret siden 1984 og med dets unikke beliggenhed er det en attraktiv perle i Gl. Skagen med direkte sti til stranden. Traneklit er for alle - store som små!