Om Healper
Healper er Danmarks største netværk af terapeuter og samlingspunktet for mental sundhed. Over 80.000 mennesker har allerede brugt Healper til at finde den rigtige psykolog, og hver dag matcher vi hundredvis af klienter med erfarne psykologer og terapeuter i hele landet – ud fra et netværk på over 350 psykologer. På grund af stor efterspørgsel udvider vi nu på tværs af Danmark.
Flere af os har selv siddet på klientsiden og mærket, hvor svært det kan være at finde den rette og rettidige hjælp – det er den oplevelse, der driver os til at gøre hjælpen mere personlig, mere menneskelig og langt mere tilgængelig.
Om stillingen
Dine primære arbejdsopgaver bliver psykoterapeutiske samtaleforløb med individuelle klienter – særligt unge med angst eller depression. Du får klienterne leveret gennem Healpers matching, så du kan bruge din tid på det, du er bedst til, klienterne. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Care Team.
Udover dette vil din dagligdag bestå af:
Klinisk sparring med Care Team omkring komplekse eller akutte klientsager
Være med til at videreudvikle det faglige grundlag for vores matching – kriterierne for, hvad der skaber et godt match mellem klient og psykolog
Bidrage til fagligt indhold (fx artikler, guides og spørgeskemaer) om mental sundhed til klienter og psykologer
Sikre at platform og kommunikation lever op til fagetiske retningslinjer og gældende lovgivning
Løbende dialog med psykologer i netværket om faglige emner, feedback og udvikling
Stillingen passer særligt godt til dig, som
Ønsker at arbejde primært med samtaleterapi i klinisk praksis
Værdsætter gode faglige rammer, ro omkring arbejdet og tid til den enkelte klient
Ønsker løbende faglig udvikling gennem supervision og efteruddannelse
Trives med selvstændigt behandlingsansvar
Hos os kan du koncentrere dig om det vigtigste – det terapeutiske arbejde. Vi har et velfungerende administrativt og digitalt setup, som giver dig mulighed for at bruge din energi på klienterne frem for på administration.
Hvad tilbyder vi?
Fastansættelse i funktionærstilling med fast løn
Metodefrihed og høj grad af faglig autonomi
Fast intern og ekstern supervision
Et stærkt kollegialt fællesskab præget af høj faglighed og psykologisk tryghed
Sunde rammer for caseload, klientflow og arbejdsliv
Adgang til sparring i Healpers netværk af psykologer
Om dig
Vi forventer, at du:
Er uddannet klinisk psykolog
Har solid interesse for psykoterapeutisk behandlingsarbejde
Meget gerne har erfaring med unge
Har du flere års erfaring, får du naturligvis mulighed for at bringe dine kompetencer i spil.
Det praktiske
30-37 timer ugentligt (fuldtid eller deltid)
Forskellige lokationer i hele Region Syddanmark
Opstart: snarest muligt eller efter nærmere aftale
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater – send derfor din ansøgning hurtigst muligt
Send din ansøgning og CV til people@healper.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Haurum på 30703670.