Mekaniker til stærkt team i Lemvig

fuldtid
Mekaniker til stærkt team i Lemvig
  • Anker Bjerre A/S
  • Heldumvej 63B, 7620 Lemvig

Har du passion for minilæssere og mindre entreprenørmaskiner? 
Vi har travlt - og derfor søger vi en mekaniker, som har lyst til at indgå i et mindre og uformelt team, hvor vi har et godt sammenhold, og hvor vi sammen skaber en førsteklasses service overfor vores kunder samt samarbejdspartnere.

Arbejdet har omdrejningspunkt på Anker Bjerre’s værksted i Lemvig, men du kommer også på eksterne opgaver, hvor du sætter dig bag rattet i montørbilen og kører ud i det vestjyske opland.  

Du vil primært komme til at arbejde med service og reparation på Schäffer minilæssere samt mindre entreprenørmaskiner. Derudover vil du også få berøring med eftersyn på traktorer og andre landbrugsmaskiner. 

Jobbet vil overvejende bestå af
- Klargøring, fejlfinding, reparationer og service på minilæssere og entreprenørmaskiner
- Servicebesøg hos kunden 

Faglige kvalifikationer
- Relevant baggrund samt en mekanikeruddannelse 
- God forståelse for teknik og mekanik generelt
- Behersker gerne engelsk på brugerniveau (læse og forstå brugeropsætninger, manualer mm)

Personlige kvalifikationer
- Er serviceminded og moden med et godt humør
- Har gode samarbejdsevner, men arbejder også struktureret og selvstændigt
- Er fleksibel og trives med at have travlt periodevis
- Er ansvarsbevidst og sikrer høj kvalitet i arbejdet
- Kan forene sig med vores værdier (https://www.ankerbjerre.dk/om-os/ideen-hjertet-musklerne)

Vi tilbyder
Et job i en moderne virksomhed med en flad organisation, jyske værdier og en uformel, social omgangstone, hvor vi arbejder med respekt for hinanden på tværs af hele organisationen - i et godt kollegaskab. 

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til job@ankerbjerre.dk senest den 30. juni 2024. 
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til værkfører, Jens Møller på 9664 1622. 


Anker Bjerre A/S  er en maskinforretning med forhandling af New Holland og andre maskiner samt udstyr til landbrug, skovbrug, have, park og vej samt til entreprenørbranchen. Vi er lagerførende på handelsvarer og reservedele af høj kvalitet til både erhvervs- og privatkunder.

Fordelt  på to lokationer - i Holstebro og Lemvig - beskæftiger Anker Bjerre A/S sammenlagt ca. 60 dygtige medarbejdere, som løbende bliver uddannet til at håndtere service og vedligeholdelse på de nyeste maskiner i branchen. Det gør det muligt for os at levere en professionel service på et bredt program af landbrugs-, entreprenør-, skov- og have/park-maskiner.

Vores kundekreds består i dag af landmænd, maskinstationer, kommuner, entreprenører, boligselskaber, hestefolk, anlægsgartnere, fritidslandmænd og private fordelt over hele landet. 
Derudover har vi handel med kunder fra hele Europa.

Log ind