Medarbejder til Teknik og Drift i Allerød kommune

fuldtid
Medarbejder til Teknik og Drift i Allerød kommune
  • Allerød Kommune
  • 3450 Allerød

Til tidsbegrænset ansættelse på 3 måneder søges medarbejder med erfaring i dataanalyse og  GIS. Vi søger en medarbejder med tiltrædelse snarest muligt.  Stillingen er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 7 til 17 på hverdage.
 

Om stillingen
Du kommer dels til at hjælpe de forskellige enheder under Teknik og Drift med at nyttegøre data og gøre dem tilgængelige, som eksempel kan nævnes ruteoptimering i forhold til snerydningsplaner, kvalitetssikring og forædling af ledningsoplysninger, gennemgang af ejendomsdata i forbindelse med ny ejendomsporteføljestrategi. Der vil samtidig være mere praktiske opgaver som eksempelvis besigtigelse og dialog med grundejere i forbindelse med manglende hækklipning og lignende. Arbejdspladsen vil være dels på Allerød Rådhus, Bjarkesvej 2, 3450  Allerød og dels på Park- og Vej, Vassingerødvej 2, 3540 Lynge.

Om dig

  • Du har erfaring med bearbejdning, analyse og præsentation af data, herunder erfaring med GIS
  • Du er god til dialog både med fagfolk og borgere
  • Du kan arbejde selvstændigt, men er ikke bange for at bede om hjælp

Om os
Teknik- og Drift har ansvaret for varme, veje, kommunale ejendomme og det folkeoplysende område, både på det strategiske og det praktiske plan. Blandingen af udvikling, drift og administration gør at vi har fokus på eksekvering. Vi har et godt og uformelt samarbejde på tværs og værdsætter både det sociale og det professionelle samvær.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for OVERENSKOMST.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Hans Dyrby Kloch på 20 56 72 28 for at høre nærmere om stillingen. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 31. december. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 7. januar kl. 14. og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Log ind