Har du mekanisk forståelse og hænderne skruet rigtigt på? Trives du med at samle mekaniske løsninger, arbejde ud fra tegninger og se et færdigt produkt tage form?
Vi søger, på vegne af vores samarbejdspartner, en medarbejder til deres montageafdeling. Virksomheden udvikler og producerer specialtilpassede transportløsninger, og du bliver en vigtig del af teamet, der samler og klargører anlæg til kunder i mange forskellige brancher.
Erfaring fra montage eller produktion er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har mekanisk forståelse, er nysgerrig på teknik og har lyst til at lære. Mange af arbejdsprocesserne bygger på både tekniske tegninger og den erfaring, som virksomhedens dygtige medarbejdere har opbygget gennem årene. Derfor får du en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til opgaverne.
Der er tale om en fast stilling med opstart hurtigst muligt. Virksomheden leder efter en stabil medarbejder, som ønsker at blive en del af teamet på lang sigt og bidrage til den fortsatte udvikling.
Det kommer du til at lave
Montage af transportbånd og tilhørende mekaniske komponenter
Samling af specialbyggede løsninger ud fra tekniske tegninger
Tilpasning og montering af mekaniske dele
Kvalitetskontrol og test af færdige løsninger
Intern transport af materialer og komponenter med truck
Samarbejde med kollegaer om montage og færdiggørelse af projekter.
Vi håber, at du
Har mekanisk forståelse og hænderne skruet godt på
Har erfaring fra montage, produktion eller lignende arbejde (ikke et krav)
Kan arbejde ud fra tekniske tegninger
Er stabil og tager ansvar for dine opgaver
Har en positiv indstilling og lyst til at lære nyt
Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
Har gyldigt truckcertifikat (krav).
Derfor skal du vælge os
Fast stilling i en virksomhed med spændende specialopgaver
Grundig oplæring af erfarne kollegaer
Mulighed for faglig udvikling og nye kompetencer
Et stærkt sammenhold og godt arbejdsmiljø
Varierede arbejdsdage, hvor ikke to projekter er ens
Løn efter kvalifikationer
Hurtig opstart for den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper hos BECH Personale, afdeling Byg og Metal, på telefon 72 10 85 47 i vores åbningstid:
Mandag - torsdag kl. 07:00 - 15:00
Fredag kl. 07:00 - 14:00.
Vi varetager rekrutteringen for vores samarbejdspartner og er stolte af at få lov til at præsentere denne stilling, som vi mener er en stærk mulighed for den rette kandidat.
Opstart er efter aftale, og vi afholder samtaler løbende.
Vi har kun brug for dit CV.