DRØMMER DU OM ET ARBEJDSLIV I EN SPORTSBUTIK, HVOR DU LAVER MERE END BARE AT SÆLGE ET PRODUKT?
Vi søger lige nu en salgsassistent over 18 år med sans for sport. Er du udlært i sportsbranchen eller har du erfaring med detailhandel og elsker du at nørde ned i det tekniske ved produkterne, så er Ama’r Sport lige noget for dig.
Vi er mere end bare en butik der sælger sportstøj, vi går op i detaljen og nyder at fordybe os i de produkter vi sælger. Vi gør en stor dyd ud af at ramme rigtigt hver gang og matcher kunden med lige præcis den ketcher eller de løbesko der passer bedst til netop ham/hende.
Dette er et job hvor du ser kunderne i øjnene og gør en forskel med den bedste rådgivning, da vi er en lokal sportsbutik på Amager.
VI TILBYDER DIG EN STILLING SOM SALGSASSISTENT HVOR DU:
Arbejder mellem 30-37,5 timer om ugen, alt efter aftale
Får en uforudsigelig hverdag med masser af udfordringer
Bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt team
Sælger nogle af Danmarks stærkeste sportsbrands
Får mulighed for at tage med på messer og stå for indkøb til butikken
Hurtigt vil opleve at få ansvar
Sidder med vores nethandel, og bliver en del af vores SOME team
Bliver en del af klubsalget med vores mere end 25 samarbejdsklubber
Får god løn og gode butiksåbningstider
Som vores nye kollega, vil du opleve at vores tone er direkte og uformel, og at vi lægger stor vægt på sammenholdet kollegaerne imellem.
Synes du, at det er fedt med gode kollegaer, som du kan have det sjovt med, imens du arbejder? Kan du lide at sælge og betjene kunder? Og går du med en god løn og bedre arbejdstider? Så er vi sikre på at dette job er lige noget for dig.
VI HÅBER AT HØRE FRA DIG!
Ansøg inden tirsdag d. 1. september.
Svar på ansøgning vil ske i løbet af uge 36.
Mail: amarsport@amarsport.dk
Adresse: Amagerbrogade 165-167