Marianne søger hjælpere til helt nystartet ordning

deltid
Marianne søger hjælpere til helt nystartet ordning
  • BPA Support ApS
  • Bagsværdvej 84, 2800 Kongens Lyngby

Mit navn er Marianne. Jeg er 62 år og bor i Charlottenlund. Jeg har ALS og har lige fået bevilliget min ordning, derfor er der stadig ting der er helt nye for mig, når det gælder at have hjælpere i eget hjem. Du skal derfor være indstillet på at tage tingene som de kommer her i starten, til vi i fællesskab finder frem de helt rigtige måder at gøre tingene på. For mig er det derfor også vigtigt, at man er åben og ærlig omkring arbejdsopgaver og kemien mellem os, så vi kan fange eventuelle problematikker i opløbet og komme frem til løsninger der giver mening for alle.

Jeg er uddannet sygeplejerske. Som min hjælper skal du have rengørings- og ordenssans. Jeg nyder god mad og du må derfor meget gerne kunne finde ud af at lave mad – eller hvert fald, have lysten til det.

Det er vigtigt, at du kan underholde dig selv og endnu vigtigere, at du kan tage de huslige pligter af sig selv. De daglige pligter som støvsugning, oprydning, rengøring af køkken og badeværelse må gerne bare køre, så det ikke kommer til at halte på den del.

Jeg har altid været meget aktiv med løbeture og lange cykelture, nu tager jeg gerne en gåtur i dyrehaven eller en tur ud til vandet for at nyde en kop kaffe og den friske luft. Så du skal være indstillet på at gå lange ture sammen med mig.

Det betyder meget for mig at jeg ser ordentligt ud, så du skal om morgenen kunne hjælpe mig i bad, føntørre mit hår, hjælpe mig med påklædning, make-up og creme. Det må altså ikke afskrække dig at skulle hjælpe mig med denne del at arbejdet heller. Du ville altså skulle hjælpe mig med alt lige fra personlig hygiejne, til indkøb og rengøring.

Jeg har som de fleste andre mennesker gode og dårlige dage. Du skal kunne rumme, at jeg nogle dage har let til tårer, det er ikke fordi de dage er i overtal, men de kommer.

Om du er mand eller kvinde er for mig ikke så vigtigt, vores kemi er meget vigtigere. Din alder betyder ikke så meget, så længe du er moden og kan se dig selv være i selskab og have noget til fælles med mig. Så om du er studerende eller jævnaldrende er ikke så vigtigt der er kemien og modenheden der spiller ind.

Arbejdstiderne hedder som udgangspunkt 8.00-14.00 og 18.00-23.30 alle ugens dage. På sigt bliver timerne nok til flere.

Jeg søger som udgangspunkt faste hjælpere og har ikke som sådan en præference om hvor mange vagter du skal have om måneden det kunne være noget vi kunne finde frem til i fællesskab, men skriv gerne hvilke ønsker du har.

Ud over fastansatte søger jeg også vikarer der vil kunne træde til ved sygdom og ferier, det er derfor ikke et fast timeantal. Jeg forestiller mig, at du er en der en gang imellem gerne vil have lidt ekstra, men som ikke står og skal bruge en fast indkomst.

Løn, kontrakter, forsikringer mm administreres af BPA Support. Lønnen følger kommunens takster og er på løntrin 11: 145,26 kr. + Tillæg

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos mig du søger.

Om BPA support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger. 

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk