Ambitiøs lokalredaktør søges til redaktionen i Tønder

fuldtid
Ambitiøs lokalredaktør søges til redaktionen i Tønder
  • JFM
  • Lillegade 11, 6270 Tønder

Ambitiøs lokalredaktør søges til redaktionen i Tønder

JydskeVestkysten har brug for en dygtig journalist med lederambitioner til at stå i spidsen for vores lokalredaktion i Tønder. Så hvis du brænder for at lave vigtig lokaljournalistik og har lyst til at vise vejen for et hold engagerede journalister, så skal du helt sikkert læse videre.

Kritisk, konstruktiv og kærlig journalistik

Jobbet er skræddersyet til dig, hvis du hver dag brænder for at levere det bedste indhold til dem, der lever og bor i Tønder og omegn. Du ved, at journalistik aldrig har været vigtigere – og du brænder for at lave kritisk, konstruktiv og kærlig journalistik. At arbejde digitalt er så naturligt for dig, at vi slet ikke behøver at nævne det i dette jobopslag.

Vi ser det som et stort plus, hvis du har redaktørerfaring, men det er ikke en betingelse. Det vigtigste er, at du vil noget med journalistikken og kan lede den redaktionelle udvikling digitalt.

Højt humør og højt til loftet

Lokalredaktionen i Tønder består foruden lokalredaktionen af 6 journalister, som dækker hele Tønder Kommune. Redaktionen holder til centralt i den smukke gamle bymidte, hvor der emmer af historie og stemning. Her er højt humør og højt til loftet.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Louise Lauritsen, redaktionschef, på lola@jv.dk eller på telefon 5076 4161. Du er også velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant, Connie Schmidtcbs@jv.dk eller på telefon 2060 4687.

Søg stillingen via ”Ansøg”-knappen i bunden. Vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet det rette match.
Vi vil gerne ansætte vores nye kollega hurtigst muligt eller pr. 1. juli.

Vi har fokus på mangfoldighed! 
I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed. Derfor opfordrer vi alle ansøgere til at udelade billede, oplysning om alder, civilstatus og lignende for at minimere ubevidste biases i processen.

Om JFM

JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, som dækker størstedelen af Danmark med vores 15 dagblade og 43 ugeaviser fordelt over hele landet.

JFM er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark med rod i det lokale.
Vi er en levende organisation med over 1700 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er højt til loftet, masser af udviklingsmuligheder og attraktive medarbejderfordele.
JFM’s mange medier er hver uge i kontakt med omkring 2,8 mio. danskere, så kontaktfladen er stor.

De mange nyhedssites, der er knyttet til vores dagblade og ugeaviser, bliver ugentligt besøgt af mere end 1,6 mio. brugere, og vi har tilsvarende omkring 2 mio. ugentlige læsere på print.
Udover dagblade og ugeaviser har vi fire kommercielle radiostationer: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg med 800.000 ugentlige lyttere samt en række digitale musikkanaler på DAB, app og web. Den nationale Radio4 har JFM som hovedejer, og kanalens podcasts blev i 2022 streamet 13,7 mio. gange.

JFM er medejer af det største danske distributionsselskab dao og har herudover egne distributionsselskaber. JFM ejer to rotationstrykkerier og et full-service printhouse Step Print Power. Danmarks største dealsites Sweetdeal, deal.dk og SPOTdeal er ejet af JFM, og koncernen driver yderligere digitale aktiviteter som Gul&Gratis og Jobdanmark. Kommunikationsbureauet The Unicorn/STEP er datterselskab og blandt Danmarks største.
Vi er en arbejdsplads, der favner bredt, og vi har mange forskellige muligheder. Læs mere her: https://jfm.dk/job-karriere/